arkæologi. madlavning. historie.
Så blev det den tid på året igen – Vintersolhverv. Dagen, der markerer overgangen til de lysere tider, som jeg jo glæder mig til. Årets hjul er drejet atter en omgang og som sædvanlig fejrede jeg begivenheden med en forhistorisk inspireret ret. I år stod middagen på stegt kylling a-la det gamle Rom og naturligvis en matchende dessert.
Året går på hæld og det er blevet højsæson for gryderetter. Det var efterhånden alt for længe siden, vi sidst havde fået en god, gammeldags jernaldergryde, så den måtte på madplanen. Sådan en ret har jeg efterhånden mange eksempler på, her på bloggen. I denne omgang medførte gryden også lidt tanker om madrester og madspild.
Atter oprandt vintersolhvervet – og i år har jeg set nærmere på nogle spændende fund fra Stonehenge i England. Ved Stonehenge har man nemlig gjort fund af både dyreknogler og keramik, som kan fortælle noget om, hvad man spiste ved festlighederne omkring vintersolhverv.
Det kræver tid og tålmodighed at lave agernmel – men jeg gør det, for det er også både hyggeligt og interessant at arbejde med agernmel. Siden sidste efterår har jeg funderet over, hvad jeg skulle lave med mit agernmel næste gang. Blandt andet blev det til dette vellykkede forsøg med at lave agernpandekager.
Forhistorisk Mad 