Endelig blev det tid til lidt forhistorie – for nyligt besøgte min søster og jeg, samt vores børn, Vingsted Jernalder, som ligger nær Vejle. Det er en fin og måske lidt overset perle på egnen – det var i hvert fald indtrykket jeg fik, for det var småt med gæster. Til gengæld mødte vi nogle meget imødekommende fortidsfamilier.
Nu er det vist ingen hemmlighed, at jeg er mest bekendt med Sagnlandet Lejre – især også når det kommer til rekonstruerede jernalderlandsbyer. Men når man netop er vant til et stort sted som Sagnlandet Lejre, er Vingsted Jernalder næsten som en helt anden verden. Da der var meget få gæster og turister, virkede det meget roligt og uforstyrret. Hvilket på en måde, for mig, gør at det virker meget ægte. Stedet ligger naturskønt, omkranset af skov og marker og består af en række jernalderhuse- samt værksteder, som selvfølgelig er rekonstruerede efter arkæologiske fund. Derudover hører en offermose/sø til Vingsted Jernalder.
I landsbyen blev vi nærmest straks budt indenfor i et af de beboede huse, hvor jernalderfolket havde tændt op ved ildstedet. Vi satte os ned og fik en snak om hvordan det var at bo der og hvad de lavede. Det virkede på en måde mere ‘ekstremt’ at være jernalderfamilie i Vingsted, end hvad jeg ellers har oplevet. De familier der boede der nu, var erfarne frivillige og havde ingen ansatte til at ‘passe dem’. Derfor tog de sig selv af det hele – også dyrepasningen. Vi så både geder, får og høns. Efter lidt sludren, viste manden i huset os rundt i byen, også i de huse, der ikke var i brug da vi var der. Han var meget vidende om alle huse og deres historie, så det var en virkelig fin rundvisning.
Et af husene var en rekonstruktion af et kendt hus, nemlig Overbygård. Huset brændte ned i jernalderen og flere faktorer gjorde, at det arkæologisk var velbevaret. Det er blandt ved hjælp af dette hus, at vi ved de for eksempel havde hylder på væggene i jernalderen. Dette rekonstruerede hus imponerede ved at have 3 kværnsten stående – sten til at grutte mel med. Dette var dog ikke det imponerende… det var det dog, at den ene sten faktisk var et arkæologisk fund, fundet i det originale jernalderhus, som nu var rekonstrueret. Kværnstenen havde de fået lov at få og den var naturligvis placeret dér, hvor man fandt den i det faktiske fund. Vores guide fortalte, at netop denne kværnsten var lidt dybere i udhulningen og man mener, at den måske har været til at knuse for eksempel urter i, fremfor korn. En form for forhistorisk morter. Men som den dag i dag stadig bruges til det samme, som den blev brugt til i oldtiden. Så kan man vist snakke om at komme tæt på sine forfædre, mens man laver mad. Meget spændende!
Efter besøget i Overbygård, så vi også deres rekonstruerede Hodde-hus, som også var rigtig fint. Herefter gik vi en tur til den stemningsfulde offermose. Herunder er lidt billeder derfra.
Hvad angår mad, måtte jeg naturligvis vide, hvad de skulle have at spise til aften – for de var ikke igang med madlavningen til aften endnu. Forklaringen var, at de skulle have nem mad. Planke-ørred lavet ved bålets strålevarme og sandsynligvis en form for salat til. Muligvis en stuvning, men det var ikke planlagt endnu. Alt virkede i det hele taget meget hyggeligt og afslappet og jeg kunne godt overveje at tage til deres jernaldermarked næste år, for at se Vingsted Jernalder, når der rigtigt er liv landsbyen.
Forhistorisk Mad 