For noget tid siden fulgtes jeg i toget med en kollega på vej til arbejde. Hun er en ældre generation end mig, men vi har flere fælles interesser – én af disse interesser er historisk madlavning og kogekunst. Vi snakkede om varmere dage og mad til sådanne dage og hun nævnte en gammel ret/dessert, ved navn “kørom”. Jeg havde aldrig hørt om den før, men har siden da haft lyst til at lave den. Nu skulle det være!
Kørom er lidt i familie med koldskål, en ret vi herhjemme er glade for til varme sommerdage. Allerhelst hjemmelavet, det tager jo ikke mere end 5 minutter at røre en god koldskål sammen og det smager (i min optik) mange gange bedre end det købte. Men nu skal det ikke handle om koldskål, som de fleste jo kender. Der er sikkert mange af mine læsere, som kender kørom, men da min kollega nævnte den, var det første gang jeg hørte om den. Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde noget historisk viden om retten, men da det er en billig og enkel hverdagsret, er der ikke meget nedskrevet om den.
Mange variationer af én ret
Jeg har dog fundet frem til, at kørom sandsynligvis kan spores tilbage til slutningen af 1800-tallet. Måske retten er ældre, men så simpel, at den ikke har været værd at skrive om? Den var ikke at finde i min “nye” udgave af Frøken Jensens kogebog (5. udgave, 13. oplag), men i min “gamle” udgave fra 1949 (34. oplag) fandt jeg en opskrift på Kørom. Retten er også at finde i min farmors gamle “Husmoderens Haandbog” af Agnes Werner fra 1905. Opskrifterne er dog ikke ens og søger man på det store internet, findes der også mange udgaver af kørom. Der er kort sagt et utal af variationer.
Alle består de af kærnemælk eller anden form for surmælk (tykmælk og ymer kan bruges), smagt til med sukker og som regel også fløde – visse steder er revet rugbrød (eller tvebak) blandet i, andre steder serveres det ovenpå. Jeg tænker det er kilden til rettens navn – den hedder sådan, fordi rugbrødet (og fløden) bliver ‘kørt om’ i retten. Dertil kommer de mange variationer – det har nok været egns- eller familiebestemt. Nogle er smagt til med citronskal, andre steder skal der kanel og kardemomme i. Nogle opskrifter vil have rosiner eller korender i og rigtig mange steder tilsættes der fløde, flødeskum eller den serveres på bordet sammen med fløde. Herunder er min version, men den kan som sagt varieres på et utal af måder, så lav dén udgave, du syntes lyder bedst. En bonus ved retten er i øvrigt, at man jo kan bruge tørre og kedelige rugbrødsrester til retten og derved undgå lidt madspild. Det var det jeg gjorde.
Kørom – a-la Forhistorisk Mad
1 liter kærnemælk
1 dl. fløde pisket til skum
Revet citronskal af én citron
Sukker efter smag
Revet (eller blendet) rugbrød
Smør
Brun farin/rørsukker/kokossukker efter smag
Ekstra fløde/flødeskum
Det revne rugbrød ristes på en pande sammen med lidt smør og 2-3 spsk. mørkt sukker til det har taget let farve og dufter dejligt. Kærnemælk røres sammen med sukker (jeg brugte 3 spsk.), revet citronskal og flødeskum. Serveres med det revne rugbrød og eventuelt mere flødeskum.
Herhjemme var dommen at retten mætter rigtig godt og 2 ud af 3 mente at retten var et hit. Men der er jo stadig gode muligheder i retten og det er nok ikke sidst gang, den bliver afprøvet. Næste gang prøver vi måske en anden variant. Eller man kunne lave en basisudgave af retten og lave en form for ‘byg-selv kørom’ ved bordet, hvor man tilsætter de krydderier eller toppings, man selv mest har lyst til. Det er dejligt med en historisk opskrift, der kan varieres udi det uendelige. Velbekomme!
Forhistorisk Mad 