Jeg tilbereder gerne forhistorisk inspireret mad, dog mest til specielle lejligheder. Jernaldermad er en af mine fortrukne typer af sådanne retter.
Vintersolhverv er en højtid jeg altid lægger særligt mærke til, da jeg ser frem til lysere tider. Det er dog tit lidt i det små det bliver fejret, såsom at tænde stearinlys i mangel af bål og så det at tilberede et ekstraordinært aftensmåltid med tanke på fortidens fester. Derfor har vi i aften spist noget jeg vil kalde for jernalder-inspireret stuvning.
Ingredienserne er inspireret af hvad man sandsynligvis har haft for 2000 år siden. De er ikke nødvendigvis de samme, men altså inspireret heraf. Der er ikke gjort nogle fund af en ret med lige præcis denne sammensætning. Faktisk har vi meget få vidnesbyrd om egentlige retter fra perioden; vi kender dog til hvilke fødevarer man har haft til rådighed. Og hvor blev det bare endnu en fantastisk stuvning jeg fik sammensat! Hvis ikke den var så mættende, kunne jeg godt have indtaget to portioner.
Hermed får I opskriften – samt lidt uddybende kommentarer til mit valg af ingredienser.
Jernaldergryde
300 Skært kalvekød i tern
50 g bacon
– kvæg har vi haft i det nordiske mange tusinde år. Det kunne måske ligeså godt og måske mere passende have været svin, men da julen står for døren med meget af indtag af svin valgte jeg kalvekødet som hovedingrediens. Bacon giver ekstra god smag og man har jo røget og saltet bacon langt tilbage i historien for at konservere kødet før køleskabets tid?
1 stor gulerod
1 stor pastinak
– den slags rodfrugter vi spiser i dag har meget lidt tilfælles med, hvad man spiste for to tusinde år siden. Jeg har læst mange steder at grøntsagerne i dag er sødere end de var før i tiden. De er med fordi man sandsynligvis også har spist rodfrugter i fortiden, ligesom vi gør i dag. Læs lidt mere om rodfrugter i artiklen Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater
1 porre
1 løg
– porre og løg er igen sandsynligvis ikke de samme slags, som i fortiden. Men vi har haft løg i det danske område i lang tid. Se bare her: Arkæologer finder Danmarks ældste løg
Champignon (så mange man har lyst til)
– i jernalderen ville man måske have anvendt vilde svampe til en ret som denne. Man begyndte først at dyrke svampe til spisning i 1600-tallet.
6 peberkorn
5 enebær (trykket/knust)
– peber har før i tiden været et meget dyrt og eftertragtet krydderi. Enebær derimod stammer fra et af de ældste nordiske nåletræer, som kom til det danske område for 15.000 år siden. I antikkens Grækenland og Egypten anvendte man også enebær, dog medicinsk og ikke gastronomisk. Hvornår man begyndte at anvende det i madlavningen er ikke sikkert.
Smør til stegning
1 dl Fløde
– da vi havde kvæg, antages det generelt at vi også formåede at producere både smør og fløde i fortiden. Smør er altid godt til stegning og fløde runder smagen af og jævner retten.
1½ dl Perlespelt
– dette kunne sagtens have været hvede- eller bygkerner, da begge dele er dyrket i det danske område i flere tusinde år. Perlespelt blev valgt fordi det skulle koge knap så længe.
Tranebær (en håndfuld)
– før i tiden anvendte man ofte frugt og bær, også i hovedretter. Jeg syntes tørrede tranebær ville gøre sig godt i retten.
1 liter vand
Havsalt (jeg brugte Læsø-salt)
Honning
Fremgangsmåden er simpel og ligetil. Alle grøntsager hakkes. Smør smeltes i en gryde og kød samt bacon og løg tilsættes og brunes sammen. Derpå champignon, rodfrugter og porre. Tilsæt vandet og krydderierne og lad det simre under låg i mindst en time. Tilsæt korn og fløde og lad retten koge videre i ½-1 time uden låg, indtil konsistensen er som man vil have den og kødet er mørt. Smag til med salt og honning og servér. Hvis man ønsker en kraftigere smag, kan man lade retten koge med en enkel boullionterning fra starten, selvom det dog næppe er særlig jernaldersk. Men vi er jo også født et par årtusinde senere.
Glædeligt vintersolhverv!