Lidt om kage

I fredags bagte jeg kage.

Det hele startede med, at jeg søgte efter en god kage at bage til påske – og i min søgning faldt jeg over lidt kagehistorie. En tanke inspirerede hurtigt den næste og pludselig havde jeg læst en masse om kagernes historie og var nødt til at bage.

De kager vi kender i dag har kun lidt tilfælles med hvad kager var for 500 år siden og for 1000 år siden og endnu længere tilbage i tid. Selve ordet ’kage’ stammer tilsyneladende fra det islandske udtryk ’kaka’, som igen kan spores tilbage til ældre ord der har noget at gøre med køkken. Ad omveje kan ordet køkken ledes tilbage til noget med at koge, men det er en helt anden historie som I får en anden gang. Hvis man vil vide lidt mere om selve ordet kage’s historie, kan den findes her: kage på ordnet.dk

Generelt i ’gamle dage’ brugte man ordet kage om hvidt brød eller sødt brød. Gamle dage er i dette tilfælde dog stadig hvad jeg betegner som nyere tid, dvs. de sidste 500 år. I den tid har ordet brød hørt til grovere bagning, såsom rugbrød, i hvert fald her i Norden. I middelalderen bagte man kager med sukker og honning og krydderier, da de kunne holde sig i længere tid. Det kunne være honningkager, ingefærkager og pebernødder. De søde sager blev højst sandsynligt gemt til særlige lejligheder, da både sukker og honning kunne være svært og dyrt at skaffe. Går vi endnu længere tilbage i tid, var de søde sager vi kalder kager bagt med honning og tørret frugt og ofte blev de stegt i olie eller kogt i vandbad fremfor bagt i en ovn. Frisk frugt i kager har nok ikke været brugt så meget, da frugterne dengang ikke var så søde som dem vi kender i dag.  Egentlige kager i forme kom først, da man rigtigt tog ovnen og komfuret i brug i nyere tid.

Dengang blev brødet sandsynligvis bagt med surdej eller man bagte fladbrød. Men hvad med kagerne? Når jeg tænker på hvad en kage er, så er det noget sødt og blødt bagværk. Det søde har vi allerede været omkring, så hvad med det bløde – eller rettere, hvordan fik de bagværket til at hæve dengang, da man ikke brugte bagepulver? Det er sandsynligt at kagerne har involveret en del æg, som kunne piskes stive med masser af luft i og dermed hjælpe til at opnå den lækre konsistens. I en del gamle romerske kageopskrifter, for eksempel Savillum, anvendes også ofte friskost, som også giver både god smag og konsistens. Ovennævnte kage skal jeg i øvrigt også give mig i kast med en dag – de gamle romere kunne virkelig et eller andet med kager.

Fra det gamle Rom kendes også mange typer af honningkager – det er nemt at lave en søgning på Google eller Pinterest og finde en masse opskrifter. De er forholdsvis nemme at bage og kræver tit kun få ingredienser.

honningkage
Romersk honningkage

Den kage jeg bagte i fredags er netop en romersk honningkage, af den ekstremt nemme slags. Der skal æg i, speltmel og selvfølgelig honning. Jeg har bagt den før og også denne gang var den virkelig lækker og ekstremt vanedannende; Man skal hele tiden lige have et stykke til. Det er nemt at forestille sig at en lignende kage kan være bagt i Nordeuropa på samme tid, omend vi ikke havde samme type gode ovne endnu, som de havde i Rom. Honning har heller ikke været så anvendt, hvilket ellers er den gængse opfattelse. Så selv enkle kager som denne, fik man heller ikke til hverdag. Man kan dog sagtens forestille sig kagen bagt i en lav krukke i gløderne ved bålet – det må da prøves, ikke?

Opskrift på Romersk Honningkage

Pisk 3 æg sammen til de er hvide og luftige. Tilsæt så 200 gram flydende honning lidt af gangen, mens der piskes, til man har en tyk æggesnaps. Endelig tilsættes 50 gram sigtet speltmel, som også piskes godt ind i æggesnapsen. Hæld blandingen i en smurt form og bag den i ovnen i 40-50 minutter ved 170 grader. Kagen i sig selv er virkelig lækker, men kan sikkert sagtens fyldes med flødeskum eller syrnet fløde (creme fraiche), da den hæver op og skaber et hulrum nærmest som et pitabrød.

God bagning og god påske!

6 Kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s