Et romersk-inspireret brød

I aftes blev det til en romersk middag – og for cirka et år siden, fik vi næsten det samme at spise. Dette skyldes, at det var i disse dage romerne fejrede Lupercalia, som var en frugtbarhedsfest.

IMG_20190217_174157
Pompeji-brød, romerske burgere og lidt grønt. Et dejligt, romersk-inspireret måltid.

I dag kender jeg ikke til nogen, der fejrer Lupercalia, som man gjorde i det gamle Rom. Det har dog næsten lige været Valentinsdag, som jo er en kærlighedsfest. Og for et par uger siden var det Kyndelmisse, med fokus på lys og renselse. Man ved dog ikke, om Valentinsdag har noget direkte at gøre med Lupercalia. Det virker mere sandsynligt, at det er Kyndelmisse, som er den “nye” udgave af den romerske fest. Kyndelmisse har vi dog allerede ‘fejret’, med pandekager af bygmel, for et par uger siden. Så nu, hvor tiden sagde Lupercalia, tænkte jeg at det atter skulle markeres med et romersk inspireret måltid. Og som jeg bemærkede, da jeg kiggede på opskriften og bloggen fra sidste Lupercalia… fik vi da næsten det samme at spise. Aner jeg måske en tradition?

Et romersk inspireret måltid og brød

De lækre romerske burgerbøffer med pinjekerner måtte nemlig laves igen – denne gang valgte jeg dog at erstatte koriander med friskhakket purløg i stedet for. Og i stedet for at købe et brød til de frikadelle-agtige bøffer, bagte jeg et brød. Det skulle selvfølgelig være et romersk-inspireret brød.

IMG_20190217_173238
Det færdige Pompeji-brød var virkelig lækkert.

Først overvejede jeg en form for fladbrød, men endte med at give mig i kast med et brød inspireret af Pompeji-brødet, som man også kan se en bager give sig i kast med her. En søgning på opskriften gav dog mange forskellige resultater – i flere af opskrifterne er der dog slet ikke tilsat hævemiddel eller også anvender de surdej, som jeg ikke har i øjeblikket. Derfor valgte jeg at bruge gær. Melet blev en blanding af hvedemel og grahamsmel og saltet jeg kom i var godt Læsø-sydesalt. Dertil lidt olivenolie, som man måske også har bagt brød med i det gamle Rom. Det oprindelige brød, som blev fundet forkullet i en bageovn i Pompeji, var delt til 8 stykker og havde sandsynligvis et snor bundet om halvvejs nede på brødet. Den del har jeg dog ikke med.

Pompeji-brød a-la Forhistorisk Mad

200 g. grahamsmel
3-400 g. hvedemel
20 g. gær
3,5 dl. vand
1 tsk havsalt
et godt skvæt olivenolie

Grahamsmelet blandes med 200 gram af hvedemelet. Rør gær, salt og olivenolie i lunkent vand og tilsæt først melblandingen. Derefter tilsættes mere hvedemel til dejen ikke klistrer længere. Dejen stilles til hævning lunt i en times tid. Herefter slåes dejen ned, formes til et rundt brød som skæres halvt igennem i 8 stykker. Mit brød efterhævede et kvarters tid, før det blev smurt med mere olivenolie og sat i en forvarmet ovn og plade på 210 grader, på det som i min ovn hedder pizza-funktion. Denne funktion på ovnen skulle gerne efterligne en stenovn/pizzaovn. En ovn blot med over- og undervarme tændt er også fin. Tag brødet ud efter en halv time og lad det køle af, før det brydes i mindre stykker og serveres.

IMG_20190217_160926
Pompeji-brødet på vej ind i ovnen. Her kan man bedre se, hvordan det er skåret og delt til de 8 stykker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s