Så nåede vi atter vinterens midte og kyndelmisse – og det var atter tid til et forsøg med historisk inspirerede pandekager.
Det er jo langt fra første gang, jeg har bagt pandekager til kyndelmisse – en højtid, som sandsynligvis kan føres langt længere tilbage end til kristendommens ankomst her til landet. For højtiden ligger efter sigende lige midt på den vinteren og det er en meget populær dag til at tage vejrvarsler for sommeren og høsten. Enhver højtid har også sine retter og til kyndelmisse hører sig blandt andet pandekager – gerne lavet med bygmel. I dag er byg langtfra hverdagsspise for de fleste; hvedemel er langt mere medgørligt og byg bruges til dyrefoder eller ølbrygning. Før i tiden var det langt mere almindeligt at spise byg, end det er i dag. Da byg kom her til landet i bondestenalderen, har det nok været helt almindeligt at bruge byg til både grød, brød, øl… og måske pandekager? Vi har ganske vist ingen fund af oldtidspandekager, men fladbrød har været populære i hele verden langt tilbage i tid, så hvorfor ikke? For et par år siden lavede jeg byggrød og kiks til kyndelmisse og dagen efter fik vi pandekager lavet med resten af grøden. Dette års pandekager blev dog meget anderledes. Melet købte jeg i den lokale helsekost-butik.
Jeg ledte atter efter gamle opskrifter på pandekager med bygmel og lod mig inspirere af Nationalmuseets opskrift samt min egen udgave af Husmoderens Håndbog af Agnes Werner, som også har et afsnit om pandekager – det er en god, gammel kogebog, som jeg har fået af min mor, som har fået den af min farmor, som måske har fået den af sin mor.
Både Nationalmuseet og Werner anvender bygmel og gær i deres pandekager. Werner anvender dog ikke æg i pandekagerne, men jeg ved af erfaring at pandekager uden æg kan være svære at vende. Derfor kom der æg i mine pandekager. Gær brugte jeg ikke i denne omgang (mest fordi jeg havde glemt at købe det… hovsa). I stedet brugte jeg surmælk og øl som væske, for måske også at give lidt samme smag, som hvis der havde været gær i pandekagerne. Datteren sagde at dejen duftede af brød, så jeg må have ramt rigtigt. Jeg tilføjede sukker samt stødt ingefær for smagens skyld. Krydderier såsom stødt ingefær kan man også finde i flere gamle pandekageopskrifter.
Pandekager med bygmel og øl
2 dl. øl
1 dl. surmælk (f.eks. kærnemælk, tykmælk eller ymer)
3 æg
200 g. bygmel
2 tsk. sukker
1 tsk. stødt ingefær
Pisk alle ingredienser godt sammen. Justér evt. med mere øl eller surmælk, til dejens konsistens er som ønsket – og med sukker, hvis de skal være lidt mere søde. Jo mere væske der tilsættes, jo tyndere bliver pandekagen naturligvis. Mine pandekager blev ret tykke, lidt som amerikanske pandekager og man måtte brede dem ud på panden med bagsiden af dejskeen, for at gøre dem lidt større. Lad gerne dejen stå en halv times tid før pandekagerne bages. De bages på panden med fedt eller smør efter smag og serveres naturligvis med det tilbehør, man foretrækker til pandekager. Herhjemme har vi altid lidt af hvert på bordet til pandekager – smør, sukker, honning, marmelade og friske bær, hvis vi har nogle.
Pandekagerne var meget mættende, mere end almindelige tynde pandekager og det giver mening at servere den type pandekager til flæsk, som man har gjort det i gamle dage. Jeg kan forestille mig at disse bygmelspandekager også ville blive ganske gode på en pande over bål, netop fordi de er så tykke og dejen ikke så nemt flyder ud. Det må afprøves ved lejlighed.
Glædelig kyndelmisse – jeg vil glæde mig over, at vi nu er mindst halvvejs på vinteren og foråret kan anes i den ikke altfor fjerne fremtid.
Forhistorisk Mad 