Godt Nytår fra Forhistorisk Mad

Så gik den første uge af det nye år – og sikke en blæsende start på året det blev. Ifølge gamle vejrvarsler, betyder blæsevejr på nytårsdag, at det bliver et godt frugtår.

stack
Bloggen om de romerske burgerbøffer var et af de mest populære i 2018

Et godt frugtår ville da bestemt ikke gøre noget. Men lad os nu se, det kommer jo an på så meget. Forrige år var sommeren våd og kold og sidste år varm og tør. Det er ikke til at sige endnu, hvad det nye år bringer med sig. Men for mit vedkommende, følger der efter nytår som regel  lidt refleksion over det forgangne. Derfor skal der selvfølgelig også ses lidt nærmere på, hvad det lader til, at I allerhelst vil læse om her på bloggen. Og læsere er der i øvrigt en del af. Over 5000 besøgende havde bloggen sidste år. På Facebook følger næsten 1200 personer nu Forhistorisk Mad – og jeg er taknemmelig for jer alle. Hver gang jeg falder over en spændende nyhed eller artikel angående noget forhistorisk mad (eller drikke), deler jeg det på Facebook. Og det er bestemt noget, der reageres på. Forhistorisk Mad er også kommet på Instagram, hvor jeg også vil poste billeder af mad og drikke jeg fremstiller herhjemme. Instagram kan dog også bruges til at dele billeder, når jeg lige ‘falder over’ en spændende urt på min gåtur eller har andet interessant, jeg syntes må deles i billedform. Følg derfor meget gerne forhistoriskmad på Instagram.

Populært på bloggen

Her på bloggen tyder meget på, at mange gerne vil læse om romersk mad og drikke, anderledes forhistorisk mad og drikke og pandekager. Det er i hvert fald mit skriv om At drikke som en romer, som blev læst allerflest gange i år 2018. Og når man siger drikke, må der også mad til. Derfor lader det til, at Burgerbøffer fra Romerriget er ganske populære. Dem skal jeg også snart lave igen, for de var virkelig gode. Faktisk går jeg med tanker om et festmåltid a-la Romerriget. Måske en gang til foråret? Den altid Vidunderlige Valle er også stadig populær – den lå også på top 5 over de mest læste blogs sidste år. Valle er jo også et vidundermiddel og kan bruges til næsten al madlavning, ligesom det er sundt at indtage, både for maven og huden. Af andre populære indlæg er der Agern som menneskeføde fra forrige efterår og Vikingepandekager er også stadig spændende at læse om.

Det nye år

Jeg håber, at jeg i 2019 får mere tid og ikke mindst mulighed for at lave mad ved bål, end jeg gjorde sidste år. Mine jobs som turistguide i København er skønne, men det er ikke meget forhistorisk mad man får tilberedt, når man guider på en båd eller ved en byvandring. Jeg har dog flere idéer til, hvordan jeg får lavet noget mere mad ved bål og jeg ser bestemt en fremtid i forhistorisk mad.

IMG_20180311_115118
En af de fåtalte smagsprøver på Historiske Dage 2018 var forhistorisk inspireret øl

Et par ting ved vi dog om det nye år – om cirka to måneder er det atter tid til Historiske Dage i København. Jeg håber der i år bliver et større fokus igen på spændende smagsprøver med historiske og forhistoriske noter. 2018 på Historiske Dage bød jo ikke på de vilde smagsoplevelser, så det kan næsten kun blive bedre, ikke sandt? Til sommer sker der selvfølgelig også en masse – for da er der helt sikkert igen rig mulighed for at smage på fortiden, på diverse markeder og oplevelsescentre i landet. Det glæder jeg mig til – og nu, hvor vintersolhverv er et par uger bag os, tiltager lyset udenfor allerede og før vi ved af det, er sommersæsonen over os igen.

Et nyt år med nye muligheder er oprandt og først om et år ved vi, hvordan det egentlig gik. Godt nytår, alle I kære læsere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s