Før kristendommens indførelse fejrede vi jul af andre grunde, end vi gør i dag. Det handlede om lysets tilbagevenden… og god mad og drikke, naturligvis.
Hvad ville man mon have spist, til solhvervsfester for 1000 år siden eller måske i jernalderen eller bronzealderen? Vi mennesker har jo en udbredt lyst til at blive i godt humør – især til en fest. Maden har derfor nok været rigelig og drikken har været det samme. I alle tidsperioderne har maden jo været lidt forskellig og ligesom i moderne tid, hvor traditionerne skifter fra tid til anden, har det sikkert været det samme i fortiden. Man spiste nok ikke det samme til solhverv i bronzealderen, som man gjorde i vikingetiden. Der kan være mange bud på, hvad man har spist, da vi jo ikke har nogle hele måltider eller blot en opskrift at kigge på, fra tidlige tider. Drikke er det nogle gange lidt nemmere med. For eksempel fik Egtvedpigen en slags øl med i sin egekiste og den kunne analyseres og mere eller mindre genskabe. Og tit læser man om fund af fortidige ‘bryggerier’ eller spor af vinproduktion m.m. Hvad angår vikingernes drikkevaner, er mjød selvfølgelig altid et godt bud på, hvad man har drukket heroppe nordpå – men det var sandsynligvis ikke hver dag, vikingerne drak mjød. Det var en dyr drik, for honningen skulle først skaffes og det tog noget tid at fremstille mjøden. Den blev gemt til særlige lejligheder – for eksempel en god fest i den mørke tid.
Afstemningen – hvad skal vi spise til solhverv?
Nu handler det dog ikke kun om drikke, men bestemt også om mad. Og som sagt kan det være svært at sige præcis, hvad man har spist til en solhvervsfest – for eksempel i vikingetiden. Man må altså skabe sin egen ret. Vikingemad skulle der nemlig til, i hvert fald i år i vores hjem, til vintersolhverv. På Facebook oprettede jeg en afstemning, hvor man kunne stemme på, hvilken tidsperiode jeg skulle lade solhvervsmiddagen inspirere af. Vikingetiden blev en klar vinder, med 10 ud af i alt 23 stemmer. Andenpladsen fik Det gamle Rom og både jægerstenalder og bronzealder fik en delt tredjeplads. Det kunne ellers også have været spændende for eksempel at udtænke et godt bronzealdermåltid. Men vikingetiden vandt – i denne omgang. Heldigvis kender vi jo en del til hvilke råvarer der har været tilgængelige og også visse retter, men de fleste af retterne er i en eller anden grad gætværk. Vores solhvervsmåltid i år blev simpelt, men lækkert.
Vikingestuvning med byg og flæsk
Jeg gik med nogle tanker om noget saltet og røget flæsk (bacon) og nogle gode vintergrøntsager, som helst skulle være i sæson – sådan da. Det skulle være noget, som kunne sammenlignes med, hvad der nok også har været i sæson på vore breddegrader, for omkring 1000 år siden.
Det røgede og saltede flæsk blev skåret i mindre skiver og noget af fedtet skar jeg fra – det blev anvendt som stegefedt i gryden til selve stuvningen. Stuvningen bestod af lidt porre og løg, som blev svitset i fedtstoffet og derefter blev hakket spidskål og brune champignon tilsat retten. Da det var faldet lidt sammen, kom der fløde og mjød i, sammen med en hjemmelavet krydderiblanding, som jeg syntes passer godt til sådanne retter. Og mon ikke også vikinge-kogekonen også har haft lidt tørrede urter til sin vinterstuvning? Min krydderiblanding består af tørret ramsløg, tørret brændenælde og et par enebær. Dertil lidt groft havsalt, hvorefter hele blandingen blev malet fint i min morter og kom i gryderetten. Den stod nu stod og småsimrede en halv times tid. Imens kogte bygkorn i en anden gryde og på panden alt det gode flæsk, som blev stegt sprødt og lækkert. Havde jeg været på en vikingeplads, var bygkornene nok kommet i stuvningen og flæsket var blevet spidstegt på bålet.
Tilsidst blev retten smagt til med ekstra salt og krydderier – og serveret. Det smagte skønt og passede perfekt til vintersolhverv. Jeg håber alle I kære læsere også har haft et godt vintersolhverv og får en fantastisk jul – eller jól, som det ville have heddet i vikingetiden.
Forhistorisk Mad 