Så blev det kyndelmisse – den dag, der siden gammel tid har markeret midten på vinteren. En så vigtig dag skal selvfølgelig fejres med dejlig mad.
Gamle historier om kyndelmisse handler blandt andet om kjørmesgilder, hvor man mødtes og spiste mad som kunne holde sig eller mad der skulle bruges op. Blandt andet bagte man pandekager, som gerne var af bygmel, for at sikre en god byghøst. Disse pandekager skulle være tykke og mættende. Byg har været dyrket i vores del af verden siden bondestenalderen. Man har blandt andet anvendt det til brug som foder og til ølbrygning. Grød af byg er dog også en god spise. Det er oplagt at tænke, på en dag som denne, at man måske har lavet mad med byg på netop denne tid af året, i ligeså lang tid. For lige så længe vi har dyrket korn, har vi ønsket os at høsten blev god. Selvfølgelig måtte jeg da derfor, i dagens anledning, lave mad med byg.
Det er svært at opdrive bygmel m.m. i vores moderne verden. Perlebyg kan fåes i større velassorterede supermarkeder, men jeg ville have noget der føltes mere autentisk. Da jeg arbejdede i jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre, lavede vi altid byggrød med skolebørnene – og det var altså bygkorn, som blev malet så fint, som børnene nu havde energi til. Nogle gange blev grøden blød og nærmest fløjlsgrød-agtig. Andre gange blev den så grov, at man måtte jævne den med lidt hvedemel, for at det ikke i stedet for var byg-suppe, børnene skulle spise. Perlebyg virker derfor helt forkert til sådan en ret. Jeg måtte en tur i min lokale helsekost, hvor jeg fik skaffet både bygmel og valset byg.
Byggrød (ca. 2 portioner)
1½ dl. valset byg
3 dl. vand
½ æble, skåret i tern
Salt
Kom byg, vand og et æble skåret i tern i en gryde. Kog det op og lad det simre 5-6 minutter, til grøden har den konsistens du kan lide. Smag til med salt. Jeg spiste grøden med hjemmelavet smør og honning – og nøjedes med én portion, for resten af grøden skal bruges til noget andet. Hvad? Det kan I læse om i morgen.
Fløden ville ikke samarbejde i dag, da jeg ville lave smør – selvom der blev pisket i lang tid. I stedet blev det til noget på grænsen mellem flødeskum og smør, som blev rørt op med lidt salt. Det var faktisk også ret lækkert, selvom det ikke var planlagt. Sådan en byggrød ville også egne sig rigtig godt som morgenmad, i øvrigt. Måske jernalderbondens morgenmad?
Som ‘forret’ spiste jeg jernalderkiks, som jeg selvfølgelig også kom smør på – og dem skal I da også have opskriften på.
Jernalderkiks – med bygmel (ca. 16 stk)
½ dl. grahamsmel
½ dl. bygmel
½ dl. hvedemel
1 tsk honning
½ tsk salt
lunkent vand
Bland alle ingredienser til du kan forme en kugle ud af dejen, uden at den klistrer til hænderne. Vandet skal tilsættes lidt efter lidt, til dejen er tilpas. Kommer der for meget vand i, tilsættes bare lidt ekstra mel. Form nu dejen til små kiks – tag en klump dej på størrelse med en stor pebernød og mas den helt flad. I jernalderlandsbyen bagte vi dem på lerbageplader og potteskår over gløder ved bålet. I mit moderne køkken, bliver de bagt i ovnen ved 225 grader. Vend dem efter et par minutter og tag dem ud, når kanterne er lysebrune. Smager bedst lune og med hjemmelavet smør.
Man behøver ikke lave dem med bygmel – du kan nøjes med grahamsmel og hvedemel. Jeg var bare nødt til at lave noget med det bygmel, jeg netop havde indkøbt. Og hvorfor ikke bruge det i de gode kiks?
Hav en fortsat god torsdag og kyndelmisse – nu kan der ikke være længe til foråret.
Forhistorisk Mad 