Til hverdag har jeg sjældent meget tid og overskud til forhistorisk mad – mit skønne job på Kronborg Slot kræver både tid og energi. Men for tiden har jeg ferie og det betyder naturligvis, at den skal udnyttes til bl.a. at dyrke og opleve noget af det, jeg holder allermest af… museer og historisk og forhistorisk mad. Jeg er netop hjemvendt fra en skøn uge i et sommerhus på Lolland, hvorfra vi tog på adskillige udflugter. Nogle gik selvfølgelig til kulturhistoriske museer af forskellige slags. Der blev endda mulighed for smage på mad efter gammel opskrift.
Udflugt til Maribo
Den ene af vores udflugter gik til Maribo, hvor vi både var på museum og så den flotte domkirke i byen. Længe har jeg gerne villet besøge Stiftmuseet Maribo, for at se og opleve udstilligen LOLA – Lollands Stenalder. Og her blev jeg bestemt ikke skuffet. Udstillingen tager udgangspunkt i og er “fortalt af” stenalderbarnet Lola. Det er ikke en voldsomt stor og derfor faktisk ganske overskuelig udstilling og den imponerer, så snart man træder ind i den. Udstillingen er bygget op, som gik man gennem en skov med en stenalderboplads og formidler om jægerstenalderen og overgangen til bondestenalderen.
I skoven er flere fine fund udstillet og der er fortællinger i første person, som Lola selv fortæller. Derudover er der et lydunivers, som hjælper med at sætte en stemning. Hele udstillingen tager udgangspunkt i et stykke beg (restprodukt fra fremstilling af trætjære), som engang for tusindvis af år siden er blevet brugt som ‘tyggegummi’ af et barn i stenalderen. Fra dette stykke beg har man kunnet udtrække DNA og dermed har man lært, hvordan barnet så ud og hvad hun havde spist. Udover selve beg-stykket, var der mange andre fine fund i udstillingen, blandt andet en række fodspor, sat i havbunden for tusindvis af år siden – og en meget fin økse, med et bevaret skæfte. For mig er det ‘berømte fund’, som jeg indtil nu kun har set billeder af. Virkelig fint!
Et virkelig stort komfur
En anden udflugt gik også et sted hen, som jeg også har drømt om at opleve. Og som datteren så klogt påpegede senere på dagen, så ville jeg egentlig bare gerne se komfuret.
Reventlow-Museet Pederstrup har nemlig trukket i mig, netop på grund af det flotte og meget store komfur fra midten af 1800-tallet, som er en del af museet. Det blev for nyligt restaureret, så det kunne bruges igen. Her er gang i komfuret hver torsdag, så selvfølgelig var datteren og jeg afsted om torsdagen.
Da vi ankom, var der ved at blive tændt op og der blev tilberedt blomme-kompot, som skulle serveres til pandekager, som dog ikke var påbegyndt endnu. Men komfuret var flot og kokkepigen var tydeligvis glad for at fortælle historier om komfuret. Dejligt! Efter et visit i caféen (hvor de bl.a. har virkelig lækre små dessert-tærter), var den første pandekage på komfuret netop færdig og vi fik smagt et stykke. Naturligvis tilberedt efter en tidstypisk opskrift. Kompotten var ikke færdig endnu, hvilket datteren fandt interessant, da den jo var sat over før pandekagen. Og pandekagen? Den smagte rigtig godt! Jeg må se, om jeg kan finde kogebogen og prøve at lave den slags pandekager selv. Måske med blomme-kompot til?
Forhistorisk Mad 