Mon det skyr, de sælger i butikkerne, har meget at gøre med det, man spiste for 1000 år siden? Siden skyr for en årrække siden blev ‘in’ at spise af forskellige grunde, har jeg haft mange tanker om produktet. Mest af alt var min tanke, at jeg ikke kunne lide det. Det jeg smagte var surt og føltes tørt i munden og var ikke en lækker spise. Jeg besluttede mig for selv at forsøge at lave skyr.
Skyr er jo blandt andet blevet et hit i dag, fordi der i moderne skyr er et lavt fedtindhold og et højt indhold af protein. Man kan spise det som yoghurt, men mindre af det, da det mætter meget og tilsyneladende ikke feder – for dem som tror på, at det er fedt der feder. Skyr er samtidig en form for ost, ligesom kvark og fromage frais, som også kan købes i butikkerne. Ovenstående er faktorer, som er meget populære i vores tid. Men hvis man ser på opskriften i An Early Meal, skal man bruge syrnet fløde (creme fraiche) og surmælk (for eksempel tykmælk, tænker jeg). Creme fraiche er som udgangspunkt ikke fedtfattigt og heller ikke tykmælk, i forhold til andre mælkeprodukter. Til gengæld tror jeg på den med proteinindholdet og jeg tror på at det mætter. I min søgen efter yderligere viden om skyr, faldt jeg over denne side, hvor en anden proces med at fremstille skyr beskrives. Her skal bruges fedtfattig mælk og det har måske mere at gøre med det moderne skyr, end opskriften fra vikingekogebogen.
Hjemmelavet skyr
Jeg valgte selvfølgelig at prøve kræfter med opskriften fra vikingekogebogen. Til min skyr anvendte jeg 3 dl creme fraiche 18% og 2 liter økologisk tykmælk. De to blandes sammen (her i en gryde) og blandingen varmes langsomt op til den begynder at skille, uden man rører i blandingen. Jeg antog dette betød, at det ikke måtte koge, så jeg holdt godt øje med gryden og justerede varmen! Det ville man også nemt kunne gøre ved et bål, men måske en krukke bare har stået nær ildstedet og fået varme til den skilte, i stedet for at stå direkte op ad ilden?
Efter noget tid begyndte blandingen i min gryde endelig at skille. Processen minder meget
om fremstilling af ost af tykmælk eller kærnemælk og indtil videre lignede det da også meget. Næste skridt var afdrypningen. Jeg brugte en fin køkkensi og et osteklæde til formålet, over en stor skål til opsamling af valle. Det skal dryppe af i 12 timer, alt efter ens ønske om konsistens. Jeg begyndte dog at lave min skyr om eftermiddagen og tog det først af sien næste morgen; 
mit dryppede nok nærmere af i 16 timer. Skyren blev hældt fra osteklædet i en skål og rørt godt rundt. Som det kan ses, har det et lidt grynet udseende. Skyren i sig selv føles dog blød at spise og slet ikke grynet. Mon det er den lange afdrypning, der førte til det grynede udseende? Eller mon jeg varmede blandingen for meget i gryden? Det er ikke til at vide før jeg forsøger igen.
Morgenmad som er en vikingekonge værdig!
Endelig kunne jeg få hjemmelavet skyr til morgenmad. Smagen… meget bedre end det jeg har prøvet at købe. Jeg købte endda en lille portion skyr for at have noget at sammenligne med og det smagte som jeg beskrev først i denne post. Det hjemmelavede skyr er lækkert og blødt og en anelse sødt i smagen. Slet ikke surt og føles ikke underlig tørt. Jeg kan kun anbefale at prøve at lave det selv!
Mon man spiste det sådan som jeg spiste det, i vikingetiden? Med friske hindbær, tørrede æblestykker og honning. Jeg sad i hvert fald og tænkte, at et sådant måltid havde jeg gerne serveret for Harald Blåtand.
Forhistorisk Mad 