Efter mit sidste indlæg om hjemmelavet vikingeskyr, har flere af bloggens læsere givet sig i kast med projektet – deres erfaringer kommer længere nede. Jeg har også selv lavet en ny omgang skyr og har derfor lidt flere erfaringer at øse ud af.
Noget tyder på, at min første skyr med det grynede udseende men den lækre smag, var den korrekte konsistens. Det er i hvert samme resultat hos de andre. Den skyr du laver efter opskriften jeg anvendte, kommer altså ikke til at ligne det skyr, du køber i butikkerne. Men mon vikingernes skyr så sådan ud? Jeg tvivler på det. Hvis andre er lige så friske og også vil forsøge sig med hjemmelavet skyr, er her en lille sammenfatning af erfaring.
Johanne Angelica Steiness-Illum’s skyr:
Johanne anvendte kærnemælk i stedet for tykmælk til produktionen af skyr. Allerede da den hang til afdrypning, syntes hun den virkede grynet og samlet; og ikke skyr-agtig. Det lyder som om hendes lignede min skyr meget. Konklusionen blev da også, at skyren mindede mere om ost end om skyr. Johanne bruger i øvrigt vallen til at bage brød og boller med, hvilket det også er rigtig godt til – det giver en lækker smag. Hun vil prøve at lave skyr igen og prøve med tykmælk i stedet for kærnemælk.
Mattias Grimulf Johansson’s skyr:
Mattias anvendte creme fraiche og a-38 (a-fil) til fremstillingen af sin skyr. Hans blev også grynet og osteagtig, men han blandede lidt valle i efterfølgende for at gøre den mere lind. Mattias mente helt klart at det hjemmelavede skyr smagte bedre end noget han havde købt. Han fandt også efterfølgende en anden opskrift, hvor der skal anvendes skummetmælk, færdiglavet (købt) skyr og osteløbe. Det kan være jeg også afprøver den opskrift, men først ville jeg nu lige afprøve den fra An Early Meal en gang til.
Min skyr, 2. gang:
Denne gang lavede jeg halv portion. Jeg anvendte derfor 1 liter a-38 (med 1,5% fedt) og 1½ dl. creme fraiche (38%) denne gang. Første blandede jeg creme fraichen med halvdelen af surmælken og derefter blandingen med resten, så det var godt fordelt. Jeg varmede blandingen langsomt op i en lille gryde ved lav varme og med det samme jeg hørte lyden af, at det er lige ved at gå i kog, tog jeg den af varmen. Det fik altså ikke lige så meget og lang tids varme denne gang. Det blev straks hældt over i et osteklæde over et dørslag. Denne gang dryppede det af i ca. 6 timer og konsistensen denne gang er langt bedre. Den er blødere end sidst, lidt mindre grynet (men dog stadig grynet) og en smule mere syrlig, men ikke meget. Jeg har spist det med blåbær og honning på.
Måske var det nok skyr for denne omgang? Eller måske kommer der mere en anden gang. Jeg vil i øvrigt gerne høre fra jer, som læser med, hvad I kunne tænke jer at læse om her på bloggen – og om I selv laver nogle forsøg med forhistorisk mad derhjemme.
Forhistorisk Mad 