Krydderi til maden

I den moderne verden elsker de fleste at krydre deres mad – og tænk, det gjorde vores forfædre for årtusinder tilbage også.

GarlicMustard
Løgkarse – endnu et oldtidskrydderi, som mange i dag opfatter som ukrudt.

For ikke så længe siden blev det kendt, at der er blevet gjort fund af nogle spændende krydderier fra forhistorien. Man kan for eksempel læse om en vild afart af sennep (på vore breddegrader kaldes den løgkarse) som er fundet i på forskellige pladser i Danmark og Nordtyskland. Løgkarsen er fundet på potteskår som kan dateres helt tilbage til sen jægerstenalder eller tidlig bondestenalder, for ca. 6000 år siden – samt muskatnød, som der er gjort et fund af fra oldtidens Indonesien. Muskatnød som krydderi er fundet i det, som anses for bondestenalder i det indonesiske område. Her skal vi dog blot 3500 år tilbage i tiden, og sådan forholder det sig for de fleste af de krydderier, som kan spores langt tilbage i tid – for eksempel peber, kanel og ingefær. Disse er kendt langt tilbage i tid i blandt andet oldtidens Kina.

Det er altså langt fra noget nyt – dét, med at krydre maden. De arkæologiske fund viser, at man ikke kun har tilberedt maden fordi man ville være mæt og fordi de tilberedte råvarer mættede. Man har selvfølgelig også ønsket at måltidet smagte lækkert. Ofte tænkes der ikke meget i krydderier, når vi snakker om forhistorisk mad. Min erfaring er, at det oftest er de andre råvarer, der fokuseres på. Hvilket kød havde man adgang til, og hvilke kornsorter og andre planter anvendte man i madlavningen? Der snakkes sjældent om, hvad man mon tilsatte for at få maden til at smage ekstra godt. For os i dag er det måske en selvfølge, at man krydrer maden, men derfor er det alligevel spændende at tænke på, hvad vores forfædre syntes smagte godt.

Urter og krydderier i maden i oldtiden har sandsynligvis også været anvendt for helbredets skyld – man både vidste og troede på, at visse urter kunne gøre noget godt for visse sygdomme og visse dele af kroppen. Derfor har man lavet afkog og te af urterne, eller tilsat dem til grød eller suppe. Selvfølgelig har vores forfædre så opdaget, at visse urter ikke smagte helt værst og måske var det sådan, man begyndte at krydre maden?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s