Det er flere gange blevet forslået, at jeg skal skrive om forhistorisk julemad – men det er et emne, jeg syntes det ikke er helt nemt at komme nærmere ind på. Det er jo ikke meget vi ved om, hvad man spiste ved juletid før middelalderen i Skandinavien. Vikingernes julefester er nok dem, der er mest kendte. Vi ved også en smule om solhvervsritualer andre steder i Europa – men det vender jeg tilbage til.
Det, vi ved mest om før historisk tid – altså før middelalderen – er selvfølgelig vikingetiden. Der er allerede adskillige artikler om, hvor gæstfrie vikingerne var ved juletid og hvordan julefesterne har været. Historierne om, at vikinger drak jól, går igen. Og ordet jól lader til at være et generelt ord for især fester om vinteren, nær solhverv, og ikke kun én bestemt fest. Ordets betydning er dog meget omstridt og kan også simpelthen betyde ‘højtid’ eller ‘drejning/årsskifte’. Mange af de juletraditioner, vi har i dag, stammer fra 1800 tallet – for eksempel juletræet og den middag der spises. Der er dog visse traditioner, som vi har haft i noget længere tid – og det er for eksempel skikken med, at der skal være rigelig af både mad og drikke til festerne. Ikke helt ulig den måde, vi fejrer jul på i dag med både juleaften og ofte flere julefrokoster omkring juleaften. Det har sikkert været sådan i over 1000 år.
Vikingernes julemad
I de mange artikler jeg har læst, handler det mest om, at der er store mængder af mad og drikke og at man vil sine gæster det godt. Hvad man så egentlig spiste, det er der ikke skrevet meget om. En smule ved man dog, fra de overleverede sagaer fra vikingetiden – for eksempel at Norges kong Håkon den Gode inviterede til sammenskudsgilde, hvor alle medbragte mad til gildet og der blev slagtet heste, får og sandsynligvis også grise.
Især hestekød lader til at have været forbeholdt særlige lejligheder, så det har måske også gjort sig godt som julemad. Derudover har man sandsynligvis både saltet og røget og tørret kød i sensommeren og efterår, så der var forråd nok til vinteren. Der har ganske sikkert været et fokus især på kød til festerne. Især i vinterhalvåret kan jeg forestille mig, at man har gemt kødet til særlige lejligheder. Til sit kødmåltid har man nok fået kål, stuvning, vælling og søbesovs. Jeg har før skrevet om strandkål, som har eksisteret på vores breddegrader i mange år og som måske er noget af det tætteste, vi kommer på den kål, man dyrkede i forhistorien. Jeg kan også forestille mig at der har været godt med brød til de store mængder kød – for eksempel et brød lig vikingerugbrødet. Det har man dyppet i søbesovs og kødsafter. Dertil kommer selvfølgelig de rigelige mængder af øl og mjød, man har drukket til maden.
Hvad blev der så spist, hvis vi går endnu længere tilbage i, end vikingetiden? På den ene side, så ved vi mindre og mindre om, hvordan festerne har set ud, når vi kommer så langt tilbage i tid. Og dog, der er nogle spændende fund, som antyder at man har holdt store fester og ritualer omkring vintersolhverv helt tilbage i stenalderen. Det er dog en historie for sig, så den får I næste gang, jeg sender noget ud her på bloggen.
Forhistorisk Mad 