Tiden synes nogle gange at flyve afsted – sommeren er pludselig ved at blive til efterår, men heldigvis er der stadig masser af gode, spiselige sager at finde her i sensommeren. Jeg har altid en pose i lommen, når jeg går tur – bare for en sikkerheds skyld, hvis man nu skulle finde noget godt at sanke undervejs. For nylig var jeg endnu en gang glad for min sankepose, da jeg gik tur og ved et levende hegn opdagede en dejlig masse, lysegrønne humlekopper (humleblomster). Posen blev fyldt med de gode humlekopper og hjembragt.
Humle har en lang kulturhistorie sammen med mennesket. I skriftlige kilder kan den spores tilbage til før år 0 i vor tidsregning, da man kendte til planten i det gamle Rom. Her beskriver Plinius den Ældre plantens skud. De er spiselige og kan anvendes lidt som asparges. Arkæologisk findes humle langt tilbage i historien, men det er som vild humle. I dyrket form er det først senere, den dukker op. Humle sættes først rigtigt i forbindelse med øl i 700-tallets Tyskland og 800-tallets Frankrig. Der er dog gjort fund af humle ved for eksempel Hedeby og Ribe i vikingetiden, men da humle kan bruges til andet end ølbrygning – som grøntsag – er det ikke sikkert, at vikingerne har krydret deres øl med den. Måske har humlen nærmere været et ekstra tilskud grønt i det tidlige forår, efter en lang vinter? I Danmark skal vi i hvert fald officielt op i middelalderen, før munkene anvender humlen som lægeplante og til ølbrygning. Som lægeplante er humle anvendt til blandt andet søvnløshed og maveonder.
I dag er det meget velkendt at humle bruges til ølbrygning. Men humlen har dog også fået en ny renæssance med den stigende popularitet hvad angår sankning af vilde urter og planter til madlavning. For eksempel kan man læse om humle på websitet Vild Mad eller den tilhørende app til smartphones. Her er der især fokus på de nye skud om foråret, da de kan anvendes lidt som asparges i madlavning. Hvis man søger på internettet, kan man også finde flere opskrifter, hvor humleskud anvendes. Da jeg har plukket blomsterne, som er en anden smag og duft, tænker jeg, at de skal bruges anderledes. Da jeg ikke lige har tænkt mig at brygge øl, var min tanke naturligvis, at lave snaps med humlen – nærmest alt kan jo anvendes til snaps og humlesnaps lyder spændende. Som sagt, så gjort. Der står nu et glas med humlekopper og klar snaps og trækker i mit garderobeskab. Det første billede herunder er snapsen som den ser ud i dag – allerede på 2. dagen har snapsen taget farve. Det bliver spændende at smage.
Endelig er jeg ved at lave en eddike. Der var nemlig et par andre idéer til, hvad man kan anvende humlekopper til og af disse valgte jeg at anvende blomsterne som smagsgiver til eddike. Jeg tænker, at det kunne blive en interessant smagsgiver i sovse, til olie/eddikedressinger eller man kunne anvende eddiken når man sylter grøntsager, for at få lidt ekstra smag ud af det. Billedet med den klare væske i glasset herover, er humlekopperne i eddike. Man skulle også kunne koge humlekopperne et par minutter og så anvende dem i salater, men det bliver altså ikke i denne omgang, hér. Måske til næste år. En sidste mulighed jeg har overvejet er, at lave et udtræk af humlen og bruge det i et surdejsbrød. Jeg kommer jo til tider øl i mine surdejsbrød alligevel, så hvorfor ikke prøve med et rent humleudtræk, og se hvordan det vil smage? Det må komme an på en prøve ved lejlighed.
Forhistorisk Mad 