Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at sanke vilde urter og planter og bruge dem i madlavningen hjemme. Kimen til kærligheden til vild mad blev lagt, da jeg som studerende arbejdede i Sagnlandet Lejre. Det er nu 13 år siden og jeg kender efterhånden en del vilde planter – men man kan jo altid lære mere. Derfor brugte jeg for nylig en formiddag på sanketur med La Menagerie ved Strøby Egede strand syd for Køge.
Som har jeg beskrevet før her på bloggen, må vild mad – mad, sanket i den vilde natur – være den ultimative, ægte form for forhistorisk mad. For at indsamle mad i naturen var jo dét, det hele startede med, da mennesket stadig levede som jæger-samlere. I dag kan vi så meget mere, men alligevel er der en stigende interesse i vild mad, hvilket da også viste sig på urteturen. Vi var en 8-10 personer, som havde begivet os ud en søndag formiddag på en dag, der ellers var lidt kølig og faktisk lovede regn.
Turens overskrift handlede egentlig om strandurter – men vi kom også igennem lidt skov ved stranden og der er jo spiselige planter nærmest alle vejne. Nogle af planterne kendte jeg i forvejen, men her fik jeg stadig ny inspiration til anvendelsesmuligheder. Af dem jeg kendte, kom vi for eksempel forbi min yndlingsurt, rølliken, hvis muligheder nærmest er uendelige. Jeg bruger den finthakket i dressinger og saucer og den kan også bruges i en urtesalt. Netop nu står en røllike-snaps og trækker i mit skab. Lancet-vejbred, brændenælde, skvalderkål og løgkarse mødte vi selvfølgelig også. Her lærte jeg også noget nyt, for eksempel om løgkarsen. Frøene smager nemlig også af enormt meget, så selvom selve planten mere eller mindre er visnet og uspiselig nu, så er frøene klar til indtagelse. Det kunne være spændende at lave en sennep af de vilde frø. En anden løgplante mødte vi senere på turen – skovløget, som også er klar til at blive plukket. De små frø, som smager kraftigt af løg, faldt nærmest ud i hånden på én, når de blev plukket. Jeg blev helt glad, for nu hvor sæsonen for ramsløg og løgkarse-blade forlængst er overstået, er der stadig løgplanter at finde i naturen.
Ved stranden fandt vi selvfølgelig også spændende sager. Her var jeg godt bekendt med især hybenrosen – men bærret burde jeg også anvende noget mere. Jeg kan godt lide at lave sukker af hybenroser, men der er også et væld af andre muligheder, såsom sirup og marmelade. Vi fandt også strandarve, som smager lidt af agurk og den er jo også spændende. Jeg har dog en fascination af mælde – også kaldet hvidmelet gåsefod – fordi det er en plante, der er mange fund af blandt andet fra vikingetiden. Der er en stor sandsynlighed for, at hvidmelet gåsefod var en helt almindelig spiseplante dengang og også endnu længere tilbage i historien. Der findes dog mange slags mælde og på stranden kom vi forbi strand-mælde. Jeg plukkede en god del med hjem. Strandmælden lavede jeg til aften som flødestuvning og spiste til fisk, jeg tænkte det var passende for en strandurt. Vi mødte også strandkarse og strandsennep, som begge også var spændende urter jeg helt sikkert vender tilbage til. Alt i alt var det en virkelig interessant tur. Og det er jo altid sundt at lære noget nyt.
Forhistorisk Mad 