Madspild – det er et emne, som er meget oppe i tiden nu og det har det helt sikkert også været før i tiden. Man har med stor sandsynlighed været rigtig god til at genanvende rester i gamle dage. Dengang kunne man ikke bare komme ting i fryseren og det har været at foretrække at man udnyttede resterne, fremfor at smide dem ud. Det er heldigvis noget, som er blevet populært at gøre igen og her er en (eller faktisk flere) idéer til, hvad man kan bruge sit gamle rugbrød til.

Da jeg var ansat i Sagnlandet Lejre og befandt mig i jernalderlandsbyen, var det naturligvis almindeligt blandt fortidsfamilierne at gemme rester fra frokost eller aftensmad, til brug i et andet måltid. Hvis man havde en rest plankelaks tilovers, kunne det bruges til frokost næste dag. Det samme med resten af en stuvning, som kunne varmes op igen eller spises kold – eller tilsættes lidt friske ingredienser. Faktisk er der historier og forsøg med noget, man kalder ‘tusindårsgryde‘. Det er en gryderet, som du hele tiden gemmer til næste dag og genopfrisker med nye ingredienser og rester, så retten hele tiden bliver fornyet og resterne udnyttet. Så slipper man også for opvasken.

I dag får vi for eksempel restemad, når mit gamle rugbrød bliver genanvendt – og det er der jo mange muligheder for at gøre. En nem mulighed er at tørre brødet og anvende det til rasp eller rugbrødschips. I dag er det også populært at lave brødcroutoner til suppen af gammelt franskbrød, ligesom brød også kan bruges i forskellig slags fars. Det jeg dog som regel bruger mine rugbrødsrester til, er øllebrød – nøjagtig som min mor fortæller, at min mormor gjorde det. Dengang lod man det gamle rugbrød tørre. I dag kommer jeg dog de sidste tørre endeskiver eller halve uspiste skiver i fryseren. Når jeg så begynder at syntes, at det fylder lidt rigeligt, så er det tid at lave øllebrød. Rugbrødet tøes op, brydes i mindre og stykker og lægges i blød i mindst en halv time, lige dækket af vand og/eller hvidtøl. Herefter koges det op og vi tilsætter gerne lidt kanel, vanille og ekstra brun farin, for vi har vist en sød tand. Når øllebrøden så er kogt igennem, bruger jeg det gamle trick med at komme massen gennem en sigte, for at få en mere fin grød. Vi spiser det naturligvis med flødeskum, som jeg er vokset op med. Resterne, som ikke går gennem sien, gemmer jeg i køleskabet. Som regel opbløder jeg det med lidt vand dagen efter og spiser det for eksempel til morgenmad, som en meget grov øllebrød. Men sidste gang besluttede jeg mig for at prøve noget nyt.
Øllebrødsbrødet
De grove rester fra øllebrøden brugte jeg nemlig til at bage et nyt brød. Et øllebrødsbrød. Vi snakker altså her om (naturligvis hjemmebagt) rugbrød, hvor resterne blev til øllebrød. Og resterne af øllebrøden blev altså til et brød igen. De grove rester fra øllebrøden blev rørt ud i et par deciliter lunkent vand, tilsat cirka en deciliter surdej, lidt salt og derefter hvedemel, til dejen var nogenlunde fast. Herefter blev dejen stillet til hævning i 5 timer. Jeg formede derefter brødet og lod det hæve en time mere, før jeg penslede med vand og bagte brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader i 35 minutter.

Resultatet blev et virkelig lækkert og nærmest saftigt brød – selv flere dage efter det var bagt, var det endnu ikke blevet tørt. Brødet havde en sød bismag af øllebrød og var i øvrigt et stort hit især hos datteren; gerne med en skive flødehavarti på. Det er vist en god idé at gøre det en anden gang. Husk at være kreativ med restemad – det betaler sig.
Kære Kirstine,
Mange tak for din blog og de – synes jeg – vigtige og spændende spørgsmål, du tager op med løbende mellemrum.
For nogle år siden fik jeg udgivet en bog om naturfolk, der et langt stykke af vejen omhandlede samme emne – hvordan har folk spist i tidligere tider, hvordan har de båret sig ad og med hvilket resultat.
Bogen hedder “Ernæring og fysisk degeneration”, du kender den givetvis, den er lidt af en moppedreng, der er blevet brugt som grundbog på forskellige uddannelser, og nu også fungerer som primær inspirationskilde for den måske største græsrodsbevægelse (i ordets egentlige forstand!) i USA.
Jeg har for nylig fået udgivet en artikel i et amerikansk tidsskrift med inspiration i bogen, måske den kunne give lidt inspiration videre.
Mange gode hilsener,
Henrik
LikeLike