Nu er Skærtorsdag ganske vist overstået for i år og der er længe til næste år. Men nikålsuppe – også kaldet skærtorsdagssuppe – kan jo laves når det passer én. Jeg skrev også om denne særlige suppe sidste år – også på Skidenlørdag. I år fik vi rent faktisk suppen på Skærtorsdag, men den blev markant anderledes end sidste år.
Jeg har haft travlt på arbejdet henover vinteren og derfor er der desværre ikke blevet meget tid til at skrive her på bloggen. Men den forhistoriske og historiske mad er jo altid i tankerne og også i arbejdsøjemed. Vi har stadig vores events med fællesspisning på Kronborg Slot og i den forbindelse får man jo en omvisning om mad og fester i renæssancen – sjovt nok er det én af mine yndlingsomvisninger at stå for. Der er mange sjove og finurlige fakta om hvordan man spiste i gamle dage. Der var ting der var anderledes. Og der er retter vi stadig spiser den dag i dag og udtryk vi bruger den dag i dag, som har rod i renæssancen og sikkert også længere tilbage. Blandt andet altså nikålsuppen, som jeg tror går meget langt tilbage i tid og ikke nødvendigvis oprindeligt hører til Skærtorsdag, men måske bare til foråret.
Hvis du kunne tænke dig at læse lidt mere om denne særlige suppe, kan du læse mit indlæg fra sidste år, hvor vi fik Skærtorsdagssuppe på Skidenlørdag. Heller ikke i år får vi i øvrigt skidenæg på Skidenlørdag. Påskefrokosten er jo først i morgen og det er dér min familie har tradition for at spise de lækre æg i sennepssovs. Men suppen i år blev rent faktisk lavet og spist på Skærtorsdag. Lige dette års nikålsuppe er ikke særlig ‘forhistorisk’, da jeg har valgt at bruge kartofler – noget, den almindelige dansker først begyndte at spise en del af i 1800-tallet. Men lækker blev den og jeg kan hilse og sige, at den var et hit hos alle herhjemme.
Nikålsuppe anno 2025
100 gram løg
350 g. kartofler
1½ dl. frosne ærter
750 dl. vand
2 boullionterninger
En stor skål grønt
Fløde
Peber og muskatnød
Citronsaft
Løgene svitses i lidt olie i en gryde. Herefter tilsættes kartofler og ærter og svitses et par minutter. Herefter tilsættes vand og boullion – jeg brugte én terning med hønseboullion og én med grøntsagsboullion. Retten skal koge 8-10 minutter, før der tilsættes finthakket grønt og fløde. Retten koger endnu 5 minutter og blendes fint. Tilbage over varmen skal den have et opkog og smages til med lidt mere fløde, peber, muskatnød, citronsaft og eventuelt salt. Til serveringen kom vi tykmælk og fløde på toppen.
De urter jeg fik samlet i år var skvalderkål, brændenælde, røllike, ramsløg, lancet-vejbred, løgkarse og rød tvetand samt citronmelisse og persille fra haven. Hvor mange gram jeg fik samlet, er jeg ikke sikker på. Men de fyldte omkring 1½ liter, før de blev hakket. Hvis man ikke kan finde 9 urter, er 7 i øvrigt også helt i orden. Jo flere jo bedre, så man må også gerne finde mange flere end 9, hvis man har lyst. Pointen er, at alle de gode urter eller ‘kål’, skal sikre sundheden og helbredet det kommende år. Og hvem vil ikke gerne dét?
Forhistorisk Mad 