Påsken er atter over os – med solskin og forårsblomster i haverne og rigelige mængder mad. Sådan som det hører sig til, når det er en særlig højtid i Danmark. Sådan har vi jo gjort i hundredevis af år, måske i tusindvis af år. Helligdagene i påsken har alle en særlig ret dedikeret til dagen og dem kan du læse om nedenfor.
Påsken – og julen – er de to højtider, der er særlig ‘tunge’ hvad angår fejring med mad. Til jul får vi risengrød, juleaftensmad med steg og and og dertil er der også julefrokoster. Og selvfølgelig en nytårsmiddag. Påsken er særlig kendt for sine påskefrokoster, men der er også andre særlige retter, som hører sig påsken til. Da jeg for mange år siden arbejdede som arkæolog på Lolland og Falster, hørte jeg for første gang om Palmekager. De har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet og er i dag en form for wienerbrød med bl.a. mandler, sukker og rosenvand. Dem købte man naturligvis og spiste Palmesøndag. En eller anden dag må jeg til de danske sydhavsøer og smage en Palmekage.
Skærtorsdagssuppe og Skidenæg
Skærtorsdag har vi jo naturligvis den gode Nikålsuppe eller Skærtorsdagssuppe, som jeg også har skrevet om flere gange her på bloggen. Den får vi også i år, for om det passer eller ej, at det skulle sikre et godt helbred resten af året, så skader det jo i hvert fald ikke at prøve. Og derudover er det jo lækkert og friskt med de sankede urter, naturen byder på i påsken.
Påskefrokosten indeholder traditionelt en masse æg og gerne også en masse fisk. I min familie, som stammer fra Jylland, får vi også altid Skidenæg (lørdag), som er smilende æg i sennepssovs, serveret til/på rugbrød. Oprindelig blev denne ret serveret påskelørdag, da det var skidenlørdag – den dag, hvor man gjorde forårsrent. Vi får det dog til påskefrokosten og det er gerne noget de voksne elsker, men børnene ikke er så vilde med. Sådan var det også da jeg var barn – jeg var ikke så vild med det dengang. I dag elsker jeg det og glæder mig til, at min datter måske også en dag kommer til det, så traditionen kan leve videre.
Langfredagsgrød
Endnu en helligdag i påsken er jo Langfredag. Og da alle de andre påskehelligdage jo har deres særlige mad, hvad så med Langfredag? Det, jeg har kunnet finde frem til, er, at maden hænger sammen med dagens betydning. Langfredag var før i tiden en sørgedag, fordi det var dagen, hvor Jesus hang på korset. Derfor skulle man i dagens anledning gerne have noget trist eller ‘tarvelig’ mad. Det kunne være fisk, da fasten i gamle dage ikke var slut endnu på langfredag. Noget andet ‘tarvelig mad’ kunne for eksempel være rugmelsgrød. Det kan man for eksempel læse om i bloggen Kokkepigens Paaske – Langfredag fra Frilandsmuseet. I øvrigt en meget hyggelig blog at læse. Det virker dog, ifølge bloggen, som om rugmelsgrøden ikke var særlig populær, hvorfor det ofte også serveredes med andre retter. Vi gør nok det samme.
Rugmelsgrød laves ved at koge rugmel op med vand. Det skal koges og omrøres til det tykner i løbet af 10-20 minutters tid. Grøden serveres med smør, mælk, sukker eller sirup og eventuelt øl. Alternativt tænker jeg, at man kunne lave en omgang øllebrød, da der nok er mere smag i. Men bare lige for forsøgets skyld, vil jeg denne gang lave rugmelsgrød – måske som en slags forret, med en efterret med lidt mere smag og substans i.
Velbekomme og god påske.
Forhistorisk Mad 