På Netflix findes der en rigtig interessant dokumentar, Cooked, om blandt andet madhistorie – jeg blev hurtigt fascineret.
Cooked er mere end det sædvanlige madprogram; fordi der netop er en del madhistorie og tanker omkring dette involveret, er serien både lærerig og inspirerende. Serien på Netflix er baseret på bogen af samme navn, af forfatteren Michael Pollan.
De fire elementer i Cooked
En gruppe indfødte australiere – aborigines – sætter ild til bushen. Bagefter kan de hive døde firben op af jorden og tilberede dem ordentligt, ved hjælp af bål og gløder. Sådan begynder serien, som er opbygget i fire afsnit og dele. Hvert afsnit har sit eget element; ild, vand, luft og jord. De forskellige elementer og deres naturlige egenskaber har indflydelse på mad og madlavning. Det er denne indflydelse, der er grundlaget for serien. Cooked handler derudover også om at finde ud af, hvordan det hele startede og om, hvordan mennesket anvender naturens egenskaber til madlavningen. Det handler også om hvorfor mad og madlavning er så vigtig en del af det at være menneske. Derfor giver det mening, at første afsnit handler om ilden. For uden ilden havde vi ikke tilberedt maden. Uden ilden havde vi stadig brugt store mængder af energi på at tygge maden. Men fordi tilberedt mad er nemmere at tygge og at fordøje, kan energien bruges anderledes. Vores energi, som vi får fra den tilberedte mad, blev fra begyndelsen anvendt til at udvikle hjernen og gøre os til de mennesker, vi er i dag.
Overordnede og gennemgående emner
Andet afsnit handler om vand og det at koge og lave gryderetter. Men det handler også om smage og om at vende tilbage til glæden ved at lave mad. Det er i det hele taget et af de emner, der går igen i hele serien; at fremfor at købe færdigretter i supermarkedet, skal vi tilbage til råvarerne og tilbage til at lave maden selv; og alle har ret til et godt og hjemmelavet måltid. Tredje afsnit er nok mit yndlings – for det handler om luft og især om brød.

Dem, som læser min blog jævnligt, ved at jeg elsker at bage mit eget, lækre brød. Luft og brød hænger sammen, fordi gær eller surdej er med til at skabe luft, smag og mængder af brød. Hvis du tager et bagt brød og maser det fladt, fylder det ikke meget. Luften er med til at skabe brødet, som er så vigtigt for det meste af verden. Fjerde og sidste afsnit handler om jorden og om hvordan mikrober og fermenting har en betydning for maden og vores sundhed. Det er en form for naturlig, men forædlet, proces, som får maden til at smage godt. Fermentering bruges både til at fremstille kakao, til at mugne ost og til at fremstille alkoholiske drikke. I hvert afsnit tilbereder Pollan også selv en ret, som har noget at gøre med emnet.
Godt og skidt ved serien
Det er spændende at høre mere om tankerne bag maden og elementerne, og hvad de gør ved den mad vi tilbereder og spiser. Jeg kan selvfølgelig derudover godt lide, at der er så stort et fokus på at vende tilbage til råvarer og madlavning i hjemmet, fremfor at man altid spiser fastfood eller færdigretter. Som madformidler ved jeg, at alle har en holdning til mad. Det er derfor jeg godt kan lide at anvende mad som et led i historieformidlingen. Når du smager på mad, vækkes der minder og god og lækker mad frembringer glæde og nydelse. Og alle har brug for at spise; alle ved, at der er ting de godt kan lide at spise og ting de ikke bryder sig om. Derfor har alle en eller anden holdning til maden og derfor er det godt at formidle med mad. Og derfor er det så vigtigt, at maden smager godt.
Ris skal der også være plads til – og ikke kun i maven. Michael Pollan, seriens ophavsmand, kan til tider virke en anelse frelst. Derudover medvirker der også eksperter i serien, som naturligvis også er meget forudindtagede i deres holdninger. Jeg syntes også det er lidt sjovt, at der i et madprogram, hvor der lægges stor vægt på at vi skal lave maden selv, for eksempel er et besøg på en fabrik, som laver færdigretter. I det tilfælde handler det selvfølgelig mere om den smag de forsøger at frembringe i færdigretterne, men jeg syntes, det virker en smule malplaceret. Endelig er der de forkerte fakta, han bringer på banen. For eksempel i afsnittet om luft og brød, hvor han siger, at man først begyndte at bruge gær til at bage brød med for omkring 100 år siden. Indtil videre har mine udflugter udi brødbagning netop lært mig, at bagning med gær sandsynligvis går flere tusinde år tilbage i tid.
Men alt i alt syntes jeg, at det er en rigtig spændende serie at se. Der er en masse interessant viden og en masse gode tanker i serien og jeg begynder i hvert fald altid at tænke lidt mere over, hvad det er jeg putter i munden. Og måske også hvorfor jeg gør det – hvad er det, der er godt for os at spise og hvad er skidt? En tankevækkende serie er i hvert fald aldrig en dårlig ting og jeg får altid lyst til at lære mere bagefter.