Her ville jeg have skrevet et fint indlæg om rodfrugter i den nordiske forhistorie, men de rodfrugter vi spiser i dag – de er ret nye, i hvert fald set med arkæologens øjne. Derfor bliver historien en helt anden.
Historien bag historien er, at min bror og jeg for snart et par uger siden tilberedte et fantastisk vikingemåltid herhjemme. Måltidets kød bestod af en nakkefilet fra svin, som henholdsvis blev kogt og langtidsstegt i ovnen. Sidstnævnte blev til en form for ‘pulled pork’, eller trukket gris, som vi valgte at kalde det. For det smagte mere af flæskesteg end af den moderne ret, pulled pork. Vi kunne slet ikke spise de store mængder mad op den aften og jeg gemte resten af den trukkede gris i fryseren. Og nu var det altså blevet tid til lidt oprydning i fryseren; så jeg havde store planer med den trukkede gris.
Jeg havde også en masse rodfrugter, som skulle bruges, og tænkte at en ret i ovnen med gris, rodfrugter, fløde og lidt krydderier måtte være vejen frem og i øvrigt sådan lidt vikingeagtig. Jeg tog fejl, i hvert fald delvist.
Rodfrugter – og en vis romersk gourmet, igen
Gode gamle Apicius, den romerske gourmet, som stod bag en af de mest kendte kogebøger fra det gamle Romerrige, beskriver indtil flere retter med rodfrugter. Bortset fra kartoflen, som jo først kommer til Europa efter renæssancen, er Apicius ret godt med, hvad angår rodfrugter, som vi også anvender i dag. Han anvender for eksempel ‘beets’ (beder/rødbeder), roer, gulerødder og pastinakker. Romerne har altså kendt til disse rodfrugter og også deres egenskaber i maden – i gammel tid holdt man også af at anvende alskens planter og rodfrugter som lægeplanter. Men romerne spiste dem altså også for smagens skyld. Hvis man vil se lidt nærmere på Apicius’ retter, er her en fin side. Dog er det skrevet ind på latin, så sørg for at sætte browseren til at oversætte hver enkelt del.
Det er ærgeligt, at der er så lidt kendskab til haver og køkkenhaver i oldtiden, som der er. Sandsynligheden for, at der i en jernalderlandsby har været en form for urtegård eller kålgård, er rimelig god. Men da fundene mangler, ved vi ikke om de var der og hvad de eventuelt dyrkede der. Vi ved dog, at man på vores breddegrader ikke dyrkede rodfrugter før engang efter middelalderen. De kom med munkene, blandt andet som lægeplanter, men blev først rigtig populære i køkkenet i løbet af de sidste par hundrede år. Fra bondestenalderen og fremefter, er ‘vi’ ellers mest glade for diverse kornprodukter. Af grøntsager lader det til at være bønner, ærter og kål, der har været mest populære – samt hvad man nu måske har indsamlet i naturen.
Altså må den ret jeg tilberedte, have mere at gøre med en mulig romersk ret, end med en nordisk vikingeret. I så tilfælde burde jeg have anvendt bønner og kål i stedet for rodfrugter. Jeg overvejede faktisk at tilsætte rug eller byg, men fravalgte det. Opskriften herunder er altså på romersk inspireret ret med trukket gris og rodfrugter. Jeg anvendte som sagt trukket gris til retten, men en rest flæskesteg, koteletter eller medisterpølse skåret i mindre stykker kunne også anvendes.
Trukket gris i fad med rodfrugter
ca. 300 g. blandede rodfrugter
– jeg havde en farvet bede, 3 jordskokker, 4 gulerødder og en kartoffel
en god rest tilberedt svinekød
1 lille løg i tern
1 stort fed hvidløg i tern
2 dl fløde
1 dl vand
1 spsk honning
Timian, spidskommen, salt og peber efter behag
Skræl rodfrugterne og skær dem i skiver på ca. ½ cm tykkelse. Pil og skær løgene i små tern. Bland alle ingredienser sammen i et fad og hæld tilsidst vand og fløde ved. Sæt det i ovnen ved ca. 200 grader. Rør rundt i retten efter et kvarters tid og lad rodfrugterne blive færdige. I min ovn tog det cirka 40 minutter – det kunne være spændende at lave retten i en jernalder- eller vikingeovn, eller måske bare i en krukke eller gryde ved et ildsted.
Selvfølgelig smagte det lækkert. Kødet, som jo var tilberedt i forvejen, blev blot endnu mere mørt. Det havde faktisk virket en smule tørt sidst, men fløden gjorde sit til at det fik lidt saftighed og smag tilbage.
Kender du til noget litteratur eller kilder, som nævner rodfrugter i Danmarks, Skandinaviens eller bare Nordeuropas forhistorie, må du meget gerne kontakte mig, for jeg ville elske at læse og lære om det.
Forhistorisk Mad 