I denne uge vendte jeg tilbage som ansat i Sagnlandet Lejre og det blev atter og endelig til igen at lave en god omgang mad på jernaldermanér.
Jeg har før været ansat i Sagnlandet Lejre og i år er jeg tilbage – og det er bestemt ikke noget jeg fortryder. For noget af det jeg holdt allermest af, var madlavningen, og allerede denne uge fik jeg god mulighed for at vende tilbage til noget af inspirationen til denne blog. Herhjemme har jeg tilberedt en del vikingeinspireret mad, som man jo kan læse om her på bloggen. Men ude i marken og ved et bål har jeg faktisk større erfaring med jernaldermad, da jeg brugte meget tid i jernalderlandsbyen i løbet af mine sæsoner som studerende i Sagnlandet. Nogle af ingredienser til jernaldermaden er de samme som til vikingemad, men der er også forskelle, begrænsninger og ofte er metoderne også anderledes. Det er altsammen meget spændende at dykke ned i.
Da vi havde startet et godt bål, blev de første krukker stillet til. Det tager tid at lave mad ved bål, især i jernalderen, hvor man sjældent placerer en gryde eller krukke direkte i bålet. Krukkerne til madlavning er fladbundede. Og de krukker med mad, som skal koges, bliver placeret ved bålet og skal ofte drejes og røres i, for at varmen bliver fordelt ordentligt. Det er tidskrævende, men man kan sagtens have gang i mange krukker samtidig og skal naturligvis samtidig holde liv i bålet. Det blev den opgave jeg primært tog mig af – at holde bålet igang og at holde styr på alle krukkerne der skulle stilles ved bålet. Ved ‘mit’ bål kogte vi hirse, hestebønner og æblegrød. Senere blev der grillet kød over gløderne. Jeg vil ikke påstå man keder sig, når man laver mad på denne måde.
Menuen var omfangsrig. Der var byggrød med æbletern, suppe af oksekød og vilde urter, bygbrød, rugbrød og hvedebrød (ofte kaldet Pompeji-brød, da lignende brød er fundet dér). Der var kiks, smør og ost. Der var grillet kød og der var ‘leverpostej’ af lever, hjerte, spæk, svampe, løg og urter. Der var salat af hestebønner, tranebær, forårsløg, tykmælk og krydderier. Der var æblegrød med flødeskum. Og så var der en ny ret, som jeg godt kan forestille mig at arbejde videre med – hirsegrød, som tilbehør til kødet. Retten opstod lidt ved et tilfælde, da der blev kogt hirse og ingen havde overvejet, hvad det skulle bruges til. Jeg foreslog at lave en grød, som kunne bruges som tilbehør – en ikke-sød grød. Lidt inspireret af den posegrød, der før er blevet eksperimenteret med herhjemme. Og det blev det til. Her får I opskriften, som den blev til i Sagnlandet Lejre… lidt på slump, eller faktisk meget.
Hirsegrød med forårsløg og fløde
En krukke (eller gryde) på 1-2 liter fyldes med hirse og vand. Først hirse til det står 3/4 højt i krukken og vand så det står 1/4 over hirsen (der blev ikke målt af). Grøden koges godt igennem til hirsen er tilberedt og der ikke er mere synligt vand i krukken – husk at røre så den ikke brænder på! Nu tilsættes et par finthakkede forårsløg og ca. 1 dl. fløde. Når grøden igen er kogt igennem, saltes den efter behag. Hvis grøden laves i en lerkrukke ved bål, må retten ikke koge igen efter saltet er tilsat – det kan ødelægge krukken. Men man kan jo placere den i en passende afstand til bålet, så den holder sig varm indtil spisning.
Grøden og al den anden gode mad var ganske populær – der var ikke meget tilbage i krukkerne til morgendagens opvask. Hirsegrøden er helt klart en eksperimentel ret, jeg vil arbejde videre på ved bål, ligesom flere af de retter jeg har tilberedt herhjemme også skal afprøves i et mere autentisk miljø. Forvent masser af forhistorisk bålmad på bloggen denne sommer – man må jo udnytte hvad man har adgang til.
Forhistorisk Mad 