Mad på Københavns Middelaldermarked

Endelig oprandt pinsen og dermed Københavns Middelalder Marked og mandag fik jeg tid til at kigge forbi – og se på mad og mjød.

Der var – naturligvis – travlhed ved mjødboderne på markedet. Her er det en af Mjødladens boder.

Mjødboder var der nemlig rigeligt af i år; der var især to mærker, der havde mindst 3 boder forskellige steder på markedet og der var derfor rig mulighed for smagsprøver. Der var både Lahrsten Mjød og selvfølgelig Mjødladen som for længst har vundet mine smagsløg. Lahrsten havde dog også spændende typer mjød – især fordi flere af deres varianter var baseret på forskellige typer honning. Ofte, når en mjød skal smage af noget særligt, så tilsætter man smagen. Smagen i flere af Lahrsten’s mjød kom fra honning, som for eksempel kom fra granskov eller lignende. Det syntes jeg var en spændende måde at frembringe nye smagsvarianter på – og hvorfor ikke? Man gør det jo også både med vin og ost, så hvorfor ikke med mjød?

Plankelaks (også kaldet flammlaks) serveret med brød, salat og hvidløgsdressing.

Madboder var der også mange af på årets middelaldermarked i Valbyparken. Jeg tror faktisk der var flere end sidste år; eller også havde jeg bedre øje for dem i år. Der var både større og mindre steder, som solgte spiselige sager og selvfølgelig var der pandekageboder. Der var faktisk hele 3 af de obligatoriske pandekageboder. Ethvert middelalder- eller vikingemarked med respekt for sig selv har mindst én. Der var også kø ved samtlige steder som solgte mere “almindelige” middelalder-inspirerede kødretter – det vil sige svineskank, pølser, salat (af kål, fik jeg at vide) og brød. Jeg havde nok serveret en form for marineret eller fermenteret kål, fremfor en frisk kålsalat, da jeg tror man i vikingetid og middelalder kunne lide at tilberede sin mad, fremfor at spise den rå. Det opfatter jeg som en lidt moderne anordning. Men mere om det en anden gang. Vi, dvs. jeg og dem jeg fulgtes med, endte med at spise plankelaks – dvs. laks, tilberedt på en planke i strålevarmen fra et bål, hvilket giver en utrolig lækker smag. Laksen blev serveret med en salat, fladbrød og en kold hvidløgsdressing. Det smagte godt, men den moderne salat med iceberg, agurk og peberfrugt passede ikke helt ind i vikingetemaet. En sådan servering kunne nemt gøres mere autentisk.

Majskolber – ikke lige det jeg tænker på, når jeg tænker middelaldermad.

Der var dog mad, som var endnu mere uautentisk end icebergsalat. Måske var det med henblik på de vegetariske/veganske gæster, men det ændrer vel ikke ved, at man ikke spiste særlig mange majskolber i Nordeuropa i vikingetid eller middelalder. Det var spanierne, som bragte majskolberne med hjem fra Mesoamerika i løbet af 1500-tallet. Majs smager dejligt – men nogen særlig gammel spise og afgrøde i Europa er det ikke.

Jeg syntes dog udvalget af mad og nogenlunde ‘autentisk’ mad på markedet var udemærket i år. Selv fik jeg kun smagt plankelaksen og så lige en pandekage med rørsukker, som ikke smagte meget anderledes end mine egne moderne pandekager. Men pandekager er altid populære og måske er det derfor, at der altid er mindst én pandekagebod ved sådanne markeder. Det kunne dog være interessant hvis blot en af boderne forsøgte sig med en mindre moderne type pandekage. En ny idé til en pandekageopskrift fik jeg i øvrigt, da jeg og dem jeg fulgtes med diskuterede hvad man kan bruge mjød til, udover selvfølgelig at drikke det. Og når man kan komme øl i pandekager, hvorfor så ikke mjød? Det må prøves… en anden god gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s