Brændenældesuppe a-la Wiwio

Ah, ferie og dermed tid til både gamle og nye retter og idéer – og ingredienser. Blandt andet har jeg lavet brændenældesuppe.

IMG_20170606_173429
Brændenældesuppe

Når jeg arbejder har jeg sjældent meget tid og overskud til at eksperimentere med forhistorisk mad – måske også fordi begge mine jobs også har at gøre med mad. Når jeg er turistguide er det ‘food tours’ i København og når jeg er på arbejde i Sagnlandet, instruerer jeg blandt andet i madlavning på både vikingemarked og i jernalderen. På vikingemarkedet er menuen ofte forskellig fra dag til dag. I jernalderen skal børnene fremstille en god menu, som består af kærnemælkost, som man kan se en opskrift på hér samt smør, byggrød og jernalderkiks og brændenældesuppe. Jeg ved ikke altid hvordan det går når mine kolleger laver jernaldermaden med børnene, men de sidste gange jeg har gjort det, har børnene bedt om opskrifter på maden; de kan lide det. Og da jeg ikke har skrevet om brændenældesuppe hér endnu, er det vist på tide.

Indsamling i naturen er meget gammeldags

Indsamling af goder fra naturen til kødgryderne (eller krukkerne) går ligeså langt tilbage og endda længere end menneskets historie. At indsamle spiselige urter, frugter, bær og svampe burde være noget helt naturligt at gøre, men i dag er det desværre gået lidt i glemmebogen. Det er sjældent folk ved man kan spise andet end brændenælder og mælkebøtter fra naturen. I dag kan alt jo ellers skaffes i et supermarked eller i webshop. Jeg kan nu godt lide at vide bare lidt om, hvad man kan spise i naturen. Jeg tog for nylig min datter med på urtetur i nærheden af hvor vi bor, så vi kunne lave brændenældesuppe. Jeg plukkede brændenælderne; hun plukkede alt det andet. Og i løbet af min ferie har jeg også eksperimenteret med strandkål, der, som navnet antyder, gror på stranden. Det må I dog læse mere om i et andet snarligt blog-indlæg.

IMG_20170606_162234
Oversigt over de indsamlede urter til suppen

Man kan spise rigtig mange planter, som de fleste anser som ukrudt eller bare vilde blomster. Til vores suppe plukkede vi disse gode urter: brændenælder, skvalderkål, mælkebøtte, hvidkløverblade, røllike og lancetvejbred. Den glatte vejbred kan også spises, men lancetvejbred smager bedre. Fra min egen have valgte jeg at tilsætte lidt mynte. Baggrunden for retten er blandt andet, at man også i jernalderen har indsamlet urter og brugt dem i maden. Urterne er selvfølgelig ikke kun til for næringens skyld; de er fyldt med vitaminer og andet godt. Brændenælder og røllike er for eksempel rige på C-vitamin. Hvad angår resten af indholdet i suppen; i jernalderen har man blandt andet holdt kvæg – men man har ikke spist meget kød hele tiden. Kosten har nok nærmere bestået af grød, grøntsager og stuvninger, samt diverse mælkeprodukter. En smule kød gør dog godt. Man kan også bruge kyllingekød eller svinekød. Forårsløg kommer i suppen, da man har anvendt løg i madlavningen langt tilbage i tid og løg giver en god smag. Champignon repræsenterer indsamlede svampe, omend det jo i jernalderen ville have været en sæsonvare og ikke noget man spiste året rundt. Suppen kunne sagtens finpudses med ingredienser som passer til sæsonen. Vallen kommer jeg i, fordi det giver en god smag til suppen og fordi valle er sundt. Og hvorfor skulle jernalder-husmoderen ikke også have tænkt det samme?

Min version af jernalder-brændenældesuppe, som jeg plejer at lave den i Sagnlandet Lejre, kommer herunder. Og da mit jernalder-alias er Wiwio, får den dette navn.

Brændenældesuppe a-la Wiwio

IMG_20170606_165848
Brændenælder og andet godt i gryden, klar til at koge igennem

1 liter blandede urter, flest brændenælder
100-150 g. skært oksekød, gerne med fedtkant (fx. en god bøf)
5-6 markchampignon
3 forårsløg
1 liter vand
Valle
Salt

Sæt vandet over til at koge i en gryde eller krukke ved ilden. Skær først kødet i så mange små stykker som muligt – så bliver det hurtigere færdigt. Kom kødet i gryden som det første, da det har godt af at koge længe. Vask og hak urterne så fint du kan; husk at brændenælder sjældent brænder, når først de er blevet våde. Rens og skær forårsløg og champignon i mindre stykker. Kom alle urter og svampe op i gryden og lad det koge godt igennem – helst mindst 15-20 minutter og meget gerne længere. Rør engang imellem, men ikke så ofte. Lav gerne en omgang kærnemælksost imens, så du kan bruge vallen i suppen. Tilsæt 2-3 dl. valle kort før servering og smag retten til med salt. Servér.

Som nævnt, har jeg også eksperimenteret med strandkål, som skulle ligne meget den kål, man spiste i for eksempel vikingetiden. Det næste blog-indlæg kommer til at omhandle strandkålen, så hold øje med det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s