Strandkål og middelaldermad

Glædelig sommersolhverv! Som lovet, kommer her et skriveri om strandkål. Derudover har jeg besøgt Esrum Middelalderdage og set lidt på, hvad de serverede af mad.

Smuk strandkålsplante. Jeg gik mest efter de nye skud og blade.

Det bliver (igen) mere populært selv at indsamle sin mad og der er jo flere gode grunde hertil. Det er ikke kun spændende og interessant at lære, hvad man kan spise fra naturens hånd. Indsamling er en billig måde at spise på. Og som beskrevet i min sidste blog om brændenældesuppe og indsamling, har jeg også kastet mig over strandkål. Strandkål skulle angiveligt minde meget om de typer kål, man havde i for eksempel vikingetiden – og det er en af grundene til, at jeg havde lyst til at lave mad med strandkål. Jeg har tidligere skrevet lidt om kål før i tiden.

Strandkål

Det blev i alt til to forsøg med madlavning med strandkål. Ifølge hvad jeg havde læst, skulle den kunne anvendes på samme måde som anden kål, asparges og for eksempel broccoli. Og smagen er netop lidt henad en blanding af asparges og broccoli. Jeg valgte derfor først at lave en moderne udgave af en stuvning; stuvet strandkål. Først skyllede, hakkede og kogte jeg strandkålen i 5 minutters tid i letsaltet vand. Kålen blev drænet og kogevandet gemt til sovsen. Af smør, hvedemel, kogevand, mælk og fløde tilberedte jeg så en opbagt sovs. Tilsidst kom strandkålen i og retten blev smagt til. Det smagte udemærket, dog var der også en snert af bitterhed fra strandkålen, når den blev let afkølet, som ikke var så lækker. Derfor måtte jeg forsøge med noget andet.

Den næste ret blev også en form for stuvning; men mere henad hvad jeg vil kalde en vikingestuvning eller jernalderstuvning. Og dét smagte godt. Herunder beskriver jeg hvad jeg gjorde, omend opskriften er på slump og bestod af hvad jeg lige havde til rådighed – så det er måske mere til inspiration til hvad man selv kan lave med strandkål.

Stuvning med strandkål og kylling

Stuvning med strandkål, spidskål, byggryn og kylling

En rest tilberedt kyllingekød (150 g)
Et kvart spidskål
Strandkål (6-8 mindre og nye skud/blade)
Friske urter (jeg brugte kørvel og dild)
1½ dl byggryn
Smør
Vand
Fløde

Skyl og hak begge slags kål i mundrette stykker. Smelt en klat smør og svits kålen. Kværn gerne havsalt over. Tilsæt kyllingekød og urter og hæld vand ved til det dækker. Lad retten koge op og tilsæt byggryn. Tilsæt vand efter behag, hvis du syntes stuvningen bliver for tyk. Kort før servering tilsættes fløde, retten koges op igen og smages til med mere salt.

Esrum Middelalderdage

Der bages indbagte pandekager. Vores blev lidt sort…

Hvad angår den autentiske middelaldermad på Esrum Middelalderdage, kan jeg kun sige, at jeg var positivt overrasket. Endelig et marked, som lever op til forventningerne. Markedet i sig selv var også fint – mindre end Københavns Middelaldermarked, men stadig stort og der skete noget hele tiden. Jeg spenderede 4 timer på markedet sammen med min datter og vi kedede os ikke. Det, at man har sit barn med, gør dog også, at der ikke er så meget tid til at fordybe sig i madoplevelserne. Men da vi begge var sultne da vi ankom, gav vi os i kast med maden… og pandekagerne! Som jeg har opdaget, har ethvert vikinge- eller middelaldermarked med respekt for sig selv mindst én pandekagebod. Denne havde to, men det var to forskellige slags pandekager. Den ene slags pandekage var den, som ligner de moderne pandekager meget.

Den anden slags var indbagte pandekager. Her fik man ved boden udleveret et skærebræt, en kniv, et halvt æble og lidt dej. Så var det blot at forme en flad “pandekage” af dejen, placere lidt hakket æble og lidt sukker derpå, folde pandekagen sammen om fyldet og bage det på en pande over gløderne. Den smagte dejligt, selvom vores blev lidt brændt. Datteren ville dog hellere have en rigtig pandekage, så det fik hun – men hun smagte da på den indbagte pandekage og det er altid et skridt i den rigtige retning. Herefter blev markedet udforsket godt og grundigt og jeg har fået en skjoldmø med hjem; de riddere var bare lidt for seje!

Desværre opdagede vi for sent al den gode mad, som blev serveret i Klostergården. Her var blandt andet en lækker gryderet med flæsk, bacon og hestebønner. Vi var mætte af alt muligt andet godt da vi nåede dertil, men til min store glæde kunne man få sig en gratis smagsprøve! Det smagte virkelig godt og datteren blev lidt knotten over, at mor spiste nærmest hele smagsprøven… så vi måtte hente én til hende også, så godt som det smagte. Det husker vi lige, hvis vi besøger markedet til næste år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s