Alle tiders mælkebøttetid

Den smukke og meget anvendelige mælkebøtte blomstrer endelig – meningerne om blomsterne er mange, men historien kommer vi ikke udenom hér.

IMG_20180502_111843
Et smukt og spiseligt forårstegn er mælkebøtten.

Mælkebøttens historie er dog ikke nem at grave frem. Men leder man lidt ekstra grundigt, finder man ud af, at mælkebøtten i over 2000 år har været anvendt som lægeplante og såmænd også som et godt næringstilskud til kosten. Romerne kendte for eksempel også til mælkebøtten, dog under andre navne – det engelske navn, dandelion, kendes først fra 1300-tallet. Planten lader til at stamme fra Middelhavsområdet, men har nok tidligt spredt sig nordpå til vores egne. Mælkebøttens historie går højst sandsynligt langt tilbage og som med mange andre planter, som vi i dag ansér som ukrudt eller dyrefoder, har den været en del af kosten før i tiden. Planten er blandt andet ‘invasiv’ på den anden side af Atlanterhavet, fordi man medbragte mælkebøtten da det nye kontinent skulle indtages – og den blev netop medbragt som en dyrket plante, til at anvende i kosten. Alle dele af planten kan nemlig spises.

IMG_20180502_111758
Mælkebøtten lader sig ikke kue af et par store sten. Den vil frem i verden og lyset.

I tekster fra middelalderen kan man også læse om den, hvor den er anvendt som lægeplante. Blandt andet er mælkebøtten vanddrivende og blodrensende. Den indeholder også gode vitaminer og mineraler. I det hele taget er mælkebøtten ikke så slem, som mange i moderne tid vil gøre den til. Man kan anvende de spæde, lysegrønne blade i salat og roden kan tørres og ristes og laves til kaffeerstatning. Der kan også laves afkog eller te af mælkebøtten. I det hele taget er der et væld af muligheder.

Stegte mælkebøtteknopper

Herhjemme har vi gjort et lidt anderledes forsøg hvad angår mælkebøtter i maden. 

IMG_20180501_114040
Mælkebøtteknopperne er hér klar til at møde bacon og smør på panden.

Jeg fik nemlig læst mig frem til, at også de nye mælkebøtteknopper kan tilberedes og spises – og de skal plukkes før de blomstrer. Så afsted det gik med en rengjort spand og der blev nippet mange mælkebøtteknopper af. Hjemme i køkkenet blev de vasket og tørret og stegt på panden sammen med bacon og ekstra smør. De blev serveret til en ganske enkel gulerodssuppe.

Smagen var der delte meninger om. Den snart 5-årige foretrak selvfølgelig baconet, men vi blev dog enige om én ting… nu er det afprøvet og dét er også en bedrift i sig selv.

IMG_20180501_120215
Sprødstegt bacon og mælkebøtteknopper.

Jeg kunne godt lide de stegte mælkebøtteknopper, omend de var bedst for sig selv, så de forblev sprøde – og også med en anelse sødme og syrlighed fra den uudsprungne blomst inde i knoppen. De blev hurtigt bløde i suppen, så måske ville de være bedre til en kold ret eller måske som topping på en grøn salat.  På markerne er der stadig masser af mælkebøtter, så mon ikke der er tid til flere retter med mælkebøtter de kommende ugers tid?

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s