Et tiltrængt jernaldermåltid

Glædelig sensommer – efter en sommer, hvor der ikke har været meget overskud til markeder og museer eller nye skriverier her på siden.

IMG_20180824_164342
Der blev kokkeret med hvidmelet gåsefod.

Sommeren har, for mit vedkommende, været fyldt med arbejde som turistguide i flere henseender. Både hos Food Tours, hvor jeg har vist turister rundt i København og fortalt om historie, forhistorie, kultur og madhistorie naturligvis. Og ved kanalrundfarten i København, har der også været rigeligt at lave.

Melganzenvoet_bloeiwijze_Chenopodium_album
Hvidmelet gåsefod, som den ser ud i naturen.

Men nu blev det endelig tid til ferie og dermed endelig også tid til lidt forhistorisk mad igen. Datteren bad selv om smør, kiks og hjemmelavet ost – mens jeg vil gerne have en jernaldergryde… og det er jo opskriften på et godt jernaldermåltid. Ost, kiks og smør er jo lige ud af landevejen at lave efterhånden. Jernaldergryden har jeg haft nye idéer til, da vi har virkelig meget vildtvoksende hvidmelet gåsefod i området. Lige for tiden gror denne plante godt – og tilsyneladende var hvidmelet gåsefod ganske populær før i tiden. Det er endnu en plante, vi i dag opfatter som ukrudt, men som altså i forhistorien har indgået i den daglige husholdning.

Hvidmelet gåsefod er kendt langt tilbage i tid på vore breddegradder; man har fundet forkullede rester i køkkenmøddinger og i nedlagte ovne fra både jernalder og vikingetid. Romerne kendte også til planten, som kan anvendes på flere forskellige måder. I andre verdensdele bruges hvidmelet gåsefod såmænd stadig i madlavningen, men i Europa er den altså gået lidt af mode. Bladene kan anvendes i suppe eller stuvning og frøene skulle man angiveligt kunne lave en slags grød ud af. Planten smager lidt henad en blanding af ærter, broccoli og asparges. Den er i familie med blandt andet spinat og kan anvendes ligesådan. Jeg valgte naturligvis at komme bladene i en stuvning, da jeg (som trofaste læsere vil vide) elsker en god jernalderstuvning.

Jernalderstuvning m. hvidmelet gåsefod (2-3 personer)

IMG_20180824_165228
Alle ingredienser bortset fra kærnemælk er tilsat og klar til at blive kogt igennem.

100 g. bacon (kan udelades)
1 pastinak
1 bundt forårsløg
1 dl. byggryn (evt. perlebyg)
En stor håndfuld hvidmelet gåsefod
Evt. andre urter (f.eks. røllike, vejbred, brændenælde)
Valle fra ostefremstilling
Kærnemælk fra smørfremstilling
Vand samt salt til tilsmagning

Fremgangsmåden er simpel. Alle grøntsager, samt bacon, skæres i tern og urter (vi kom røllike i) og hvidmelet gåsefod hakkes fint. Bacon steges i en gryde først, så tilsættes grøntsager og byggryn. Om man vil have suppe eller stuvning kommer an på hvor meget vand man tilsætter. Jeg ville gerne have retten lidt suppe-agtig, så jeg tilsatte omkring 4 dl. vand, 2 dl. valle og ca. 1 dl frisk kærnemælk. Koges indtil byggrynene er færdige og smages evt. til med ekstra salt. Hvis man laver retten i en krukke ved et bål, koges alt naturligvis op sammen, uden at bacon steges først. Serveres med jernalderkiks, hjemmelavet smør og tykmælksost (som kan bruges på kiks eller kommes ovenpå stuvningen).

IMG_20180824_173530
Den færdige suppe-stuvning med hvidmelet gåsefod.

Den hvidmelede gåsefod i sig selv smagte ikke så meget igennem i suppen – måske skulle der have været meget mere i? Men jeg fandt hurtigt ud af at det var en lidt omstændelig proces at få blade af stænglerne, hvis man gerne ville efterlade planten til en en anden god gang. Suppen smagte selvfølgelig godt og meget henad en god urtesuppe. Det er helt klart et forsøg, som skal gentages.

Glædelig sensommer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s