Jeg elsker min surdej – eller, jeg holder i hvert fald meget af den… og måske især lige for tiden. Da jeg hørte, at der blev hamstret både brød og gær i butikkerne var min første tanke, at det var da vist på tide at genoplive surdejen. For når man har en surdej i køleskabet, som bare skal fodres med mel og vand, så kommer man langt. Og hvis man ikke har en surdej, skal man bruge nøjagtig det samme for at starte den.
Det var sådan set sådan, at jeg havde en surdej i køleskabet. Han hed Thor og blev til i august måned sidste år – jeg anvendte metoden til surdej uden hjælp, da den jo kun kræver mel og vand. Denne surdej blev brugt flittigt i sensommeren og efteråret og over julen, men da jeg fik fuldtidsarbejde i januar, blev han desværre lidt ensom i køleskabet. Nu er der gået to og en halv måned og Thor så lidt trist ud efterhånden. Der var dannet en brun væske ovenpå surdejen og i sådan et tilfælde, er der nok mange, som vil smide den ud. Men man kan sagtens yde førstehjælp til en surdej og genoplive den – det har jeg gjort før. Og det gjorde jeg igen.
Genoplivning af surdej
Det tager et par dage at genoplive en surdej ordentligt, men jeg kan godt lide tanken om, at man ikke behøver starte helt forfra. For at genoplive en surdej, tager man selvfølgelig først den triste surdej ud af køleskabet. Rør surdejen igennem – man behøver ikke hælde den brune væske ud. I en ren skål blandes 2 dl. lunkent vand med 2 dl. mel – gerne for eksempel 1 dl. hvedemel og 1 dl. grahams- eller rugmel (eller emmer eller noget andet, hvis det er det man har lyst til). Tilsæt et par skefulde af den gamle surdej og kassér resten. Rør det godt igennem, læg et lag film over eller et klæde – dog ikke for tæt – og lad skålen stå på køkkenbordet. Dagen efter skulle den gerne være begyndt at boble igen. Nu tilsættes 1 dl. mel (igen gerne halvt af to slags) samt lidt vand, for at bevare den grødagtige konsistens. Dette gøres 2-3 dage endnu og surdejen skulle nu gerne være klar til brug igen.
Jeg har kaldt den delvist nye surdej for Thormund og han er nu blevet til rugbrød for første gang af mange. Jeg har også tænkt på at bage et jernalderbrød, for dét er vist længe siden og det smager jo også ganske lækkert. Der er en oplagt mulighed lige netop nu, for at genopfriske gamle vaner og opskrifter og det er lige hvad jeg har tænkt mig at gøre. Imens passer jeg på mig selv og dem jeg har kær og håber mine læsere gør det samme.
Forhistorisk Mad 