Tykmælk

Skyr er helt klart morgenmad, som er en vikingekonge værdig, men tykmælk må være mindst ligeså godt. Derfor har jeg nu frembragt min egen tykmælk, dog på moderne vis, selvom det må være et mælkeprodukt man har fremstillet i årtusinder.

Tykmælk var jo udgangspunktet til, at jeg fremstillede det salige smør og kærnemælk – fordi jeg gerne ville prøve at bruge min egen kærnemælk til tykmælken. I gamle dage, sikkert i de sidste mange tusinde år, har man blot taget den friske mælk, netop malket fra koen, og kommet det i en skål og sat det op på en bjælke under loftet. Her stod det et døgns tid eller mere og tiltrak bakterier fra luften, som hjalp til at gøre mælken tyk.

Opskrifter fra gamle kogebøger

Jeg har ingen bjælker under mit loft og min mælk er indkøbt i et supermarked. Derfor er jeg nødt til at producerede den hjemmelavede tykmælk på anden vis. Internettet er en skøn ting, da man jo blot kan søge efter opskrifter på hjemmelavet tykmælk dér. Men for at udvide min horisont spurgte jeg også den gode Frøken Jensens Kogebog. Det må være fra denne bog, at mange af internettets bloggere har deres opskrift fra. Frøken Jensen opvarmer mælk og afkøler den igen til den er håndvarm. Derefter skal der blandes fløde og kærnemælk i og den står i mindst et døgn for at tykne. Jeg har også Agnes Werners kogebog fra 1905, arvet fra min mor som har arvet den fra min farmor. Werner laver tykmælk ved at hælde sødmælk i tallerkener, eventuelt iblandet en skefuld kærnemælk eller sur fløde – dette for at skynde på processen.

Jeg valgte Frøken Jensens version, næsten da.

Tykmælk

1 liter sødmælk
1 dl fløde
1 dl kærnemælk

Sødmælk og fløde blandes og opvarmes næsten til kogepunktet. Derefter kommes det i en skål og køles ned til det er håndvarmt. Nu iblandes kærnemælken og blandingen skal nu stå i et døgns tid for at blive tykt. Ifølge opskrifterne skal det helst være blevet tykt efter 24 timer, ellers er der en chance for at det ikke smager godt. Derfor rørte jeg mit rundt og satte det i køleskabet efter et døgn.

Konsistensen blev lidt tyndere end det tykmælk man kan købe – men tykkere end mælk og fløde. Måske en anelse klumpet, men fine klumper, som ikke er generende. Og det smager ligesom tykmælk, hvis ikke bedre; der er jo trods alt fløde i.

Jeg spiste min første portion til morgenmad sammen med en håndfuld blåbær og akaciehonning – og det var lækkert og dejlig mættende, da mælk, kærnemælk og fløde bidrager med en god mængde af både fedt og protein. Det er bestemt noget, jeg skal eksperimentere med igen, for jeg vil gerne have det endnu tykkere. Men af et første forsøg syntes jeg selv det blev ganske godt.