Bacon

Nyheder som omhandler både bacon og forhistoriske madvaner? Det var svært ikke at blive inspireret – og jeg valgte også at dykke ned i historien om bacon.

I dag er der næsten ikke det, du ikke kan få med baconsmag. Bacon-mayonnaise, bacon-drys, bacon i kager, bacon-læbepomade osv… men hvad er bacon egentlig? Jeg blev nysgerrig på baconnets historie, da jeg læste at den velkendte stenaldermand og ismumie, kendt som Ötzi, tilsyneladende spiste bacon som sit sidste egentlige måltid. Men Ötzi’s bacon stammer ikke fra en gris; men fra en ged. Det skriver Videnskab.dk, som har deres nyhed fra Phys.org. Disse links blev delt på diverse arkæologiske sider og grupper på Facebook og selvfølgelig var der undren; for er det tørrede gedekød, som omtales i artiklerne, reelt bacon?

Historien om bacon

Bacon i sin nutidige form er noget anderledes, end det bacon, man spiste i middelalderen for eksempel. Ordet bacon kan spores tilbage til gamle ord for ryg eller bagdel/balle, som for eksempel ordet bak. Det lader til, hvis man ser på den gamle betydning af ordet, at bacon kom fra grisens ryg eller bagdel. Moderne bacon bliver ofte lavet af kød fra grisens midterstykke, dvs. siden af dyret.

Men der er flere forskelle mellem det bacon vi spiser og historisk/forhistorisk bacon. Bacon behøver i sin oprindelige udgave ikke nødvendigvis være hverken røget eller saltet, som vores er. Det er bare rygflæsk fra en gris – som ofte er behandlet på en eller anden måde. Går vi længere tilbage i tid, støder vi for eksempel i Romerriget på petaso, som også er en form for tilberedt og stegt flæskekød. Romernes petaso blev kogt med figner, brunet og krydret med en peber-sauce. Læs om hvordan den romerske gourmet Apicius, som jeg efterhånden er fan af, tilberede petaso her. Tryk F3 når du har åbnet siden og søg på ordet petaso. Der er både ovennævnte opskrift samt en anden opskrift på bacon, hvor kødet bliver kogt med dild og derefter tilsat olie og salt.

Hvordan vi heroppe nordpå lavede vores bacon for flere tusinde år siden, vides faktisk ikke. Hvis vi skal bruge Ötzi’s gedebacon til noget, er det for at sige, at bacon også blot kan være tørret, fedtholdigt kød. Og hvis man skal tro på noget udfra hvad romerne gjorde, er den moderne tilberedning af bacon nok ikke så forhistorisk – udover at kødet i begge tilfælde ofte bliver stegt. Efter midten af forrige årtusinde steg produktionen af svin dog og bacon blev nu en billig og nem spise. Man har samtidig gerne villet konservere kødet, så det kunne holde sig i længere tid – deraf saltningen og rygningen af kødet.

Alle kilder vil dog helst have, at bacon skal stamme fra en gris. Andet kød kan behandles så det ‘ligner’ bacon. Det følgende stammer fx. fra  den engelske Wikipedia:

Meat from other animals, such as beef, lamb, chicken, goat, or turkey, may also be cut, cured, or otherwise prepared to resemble bacon, and may even be referred to as “bacon”.

Det jeg kommer frem til, er, at der på alle større dyr er mange udskæringer af dyret og hver udskæring har sit navn. I gammel tid er rygudskæringen eller bagdelen på grisen altså blevet anvendt som bacon. Deraf navnet – men som sagt stammer grise-bacon i dag oftest fra grisens side eller mave. Bacon er altså navnet på den del af dyret, der er anvendt; og kan altså også anvendes om noget lignende fra andre dyr. Men det kommer nok aldrig helt til at ligne og smage som bacon fra en gris.

Jeg anvender selvfølgelig ofte bacon i madlavningen. Der er næsten altid bacon i køleskabet, fordi det kan anvendes til så uendelig mange ting. Her på bloggen har jeg også et par opskrifter med bacon –  kål og bacon samt solhvervsgryde a-la jernalder. Og nu jeg er blevet inspireret, kommer der nok snart endnu en forhistorisk inspireret ret med bacon.