Hvor er den gode vikingemad?

Jeg var til Midvinter Festival i lørdags, i København; annonceret som en festival for alle som elsker vikingetiden, middelalder og rollespil. Udover boder og underholdning blev der også reklameret med lækker mad og drikke.

Dét må jeg hen og smage på, tænkte jeg. Hele idéen omkring festivallen var god. Blandt andet kunne man komme lidt billigere ind, hvis man var udklædt, så det passede til festivallen. Derfor troppede jeg naturligvis op i min pæneste vikingekjole med alt hvad dertil hører. Jeg glædede mig til at købe mjød fra min yndlings-mjødbutik og til at opleve stemningen – og til at smage på lækker vikingemad.

Ved indgangen, eller faktisk udenfor, var den efterhånden obligatoriske pandekagebod. Indenfor, efter jeg havde betalt for indgangen, kunne jeg ikke finde nogen madbod. Der var en ‘kro’, men de serverede kun drikkevarer; øl, mjød og cider af diverse slags. Så da jeg var ved at være sulten, spurgte jeg i informationen, hvor den lækre mad var henne. Det kunne man købe ude i caféen, fik jeg at vide. Der var nogle middelalder-inspirerede retter. Jeg var dog ikke taget på marked for at købe mad i en moderne og kedelig café. Hvorfor kunne maden ikke købes på selve festivalområdet? Det eneste andet spiselige var ved pandekageboden og pandekagerne var trods alt lavet over bål. Derfor måtte jeg udenfor, for at hente min frokost; en pandekage med sødt fyld. Jeg tror ikke dejen var meget anderledes, end den man bruger til moderne pandekager eller crepes. Den havde i hvert fald ikke meget tilfælles med for eksempel mit forslag til vikingepandekager. Den pandekage jeg fik, var tynd, sød og blød. Dog fik jeg en snak med en af herrerne i boden om muligheder for pandekager i middelalder og vikingetid – han mente deres pandekager nok havde mere at gøre med middelalderen og nævnte i øvrigt de fladbrød, man anvendte som tallerken og som efterfølgende kunne spises. Men dem var der ingen af; der var kun søde pandekager.

Til pandekagebodens forsvar skal det dog siges, at de havde andet end syltetøj og sukker som tilbehør til pandekagerne. Jeg fik æblemos i min pandekage – og den smagte bestemt også lækkert. Idéen med æblemos til pandekager i denne sammenhæng var god og er bestemt noget, jeg vil opfordre andre pandekagebod-holdere til at tage med sig. Der behøver jo ikke komme hverken sukker eller honning i æblemos, for at gøre den sød.

Jeg savnede dog stadig den lækre middelaldermad eller vikingemad på selve festivallen. Hvor ville det have været dejligt at kunne købe en skål god og mættende suppe med en luns brød i kroen, eller måske et stykke kød og en kålstuvning – eller bare en simpel omgang grød. Min bedømmelse er, at der helt klart mangler bedre formidling af maden på sådanne festivaller og markeder. Jeg havde fx. samme oplevelse til Ishøj Vikingemarked, som er omtalt i mit blogindlæg om vikingepandekagerne. På et stort marked som Københavns Middelaldermarked er der dog nogenlunde ‘autentisk’ mad at finde – det marked har i øvrigt også de obligatoriske, ikke særlig vikingeagtige, pandekager. Nu har jeg selvfølgelig endnu ikke besøgt alle vikingemarkeder, som afholdes i Danmark over sommeren, men indtil videre er jeg ikke blevet overrasket på mine smagsløg.

Når der tales om gamle håndværk, bør man vel også tælle madlavningen med; som måske for nogen virker lidt for hverdagsagtigt et håndværk, men det har det jo altid været. Ikke desto mindre er madlavningen jo et vigtigt håndværk – for mad skal vi jo helst have hver dag. Maden er for mig en vigtig del af oplevelsen og stemningen på sådan et marked. Både duften og smagen. Jeg elsker at kunne anvende alle mine følelser. Jeg mærker duften af læder, lammeskind, bål og mjød. Jeg ser alle de flotte udklædte og de fine boder. Jeg mærker stemningen i luften og jeg mærker på ulden og tøjet. Jeg hører lyden af musikken og de klingende sværd. Men udover de fantastiske smagsprøver på mjød, smager jeg ikke andre og nye smage. Og dét er ærgerligt.