Grød a-la bronzealder

Noget af det ‘nemmeste’ forhistorisk inspirerede mad man kan lave, er måske grød. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det er noget vi har spist, ligeså længe vi har dyrket korn på markerne og måske endda længere. Men grød er ikke bare grød – man kan dog heldigvis nemt tilpasse det til specifikke forhistoriske perioder.

dav

Som overskriften kraftigt antyder, har jeg for nylig serveret grød inspireret af bronzealderen – yngre bronzealder, for at være mere præcis. Bronzealderen i Danmark dækker perioden fra cirka år 1700 til cirka år 500 før vores tidsregning. Det er perioden mellem bondestenalderen og jernalderen – og deri ligger måske grunden til, at vi sjældent ser rekonstruktioner af bronzealderhuse og levende historie fra bronzealderen. Når vi ser levende formidling, er det ofte jægerstenalder, der fokuseres på. Derfra er der et spring til jernalderen, hvorfra vi har virkelig mange arkæologiske fund. Og mange muligheder for for eksempel madlavning. Bronzealderen virker en anelse nedprioriteret, når det kommer til den slags. Der findes vikingehuse- og markedspladser, stenalderpladser, jernalderlandsbyer og middelalderlandsbyer her i landet. Jeg kender kun til to bronzealderhuse – henholdsvis ved Borum Eshøj i Jylland samt ved Hollufgård på Fyn – men jeg ved ikke hvor meget levende formidling der foregår de to steder. 

Bronzealdermad

Hvis man vil smage bronzealdermad er det derfor nemmest, hvis man laver det selv. Der er dog selvfølgelig nogle ting man skal huske, hvad angår hvilke råvarer der var tilgængelige i perioden. Når jeg tænker på bronzealdermad, tænker jeg i første omgang, at det nok er lidt det samme som jernaldermad – i hvert fald hvad angår tilberedningen.

IMG_20180311_115118
På Historiske Dage 2018 smagte jeg øl inspireret af arkæologiske fund – herunder også Egtvedpigens Bryg.

Jeg kan dog også nemt forestille mig meget mere brug af kogestensgruber (af arkæologer ofte blot kaldt kogegruber) til madlavningen, da man har fundet virkelig mange af disse  fra bronzealderen i forbindelse med gravhøjene. De må have været særligt gode til grubestegt mad og måske ølbrygning i gruber dengang. Selv Egtvedpigen havde jo en form for øl med sig i graven.

På markerne i bronzealderen har der været byg, spelt og gamle hvedesorter. Havre har vi ikke fra begyndelsen af bronzealderen, men omkring år 1000 før vor tid kommer havre til landet. Man dyrkede man også ærter, men de lignede ikke dem vi kender i dag. Hirse dyrkedes også. Derudover har man indsamlet planter i naturen, for eksempel hvidmelet gåsefod, som er blevet anvendt langt op i tid. Vild kål har man også indsamlet, samt frugter, svampe, nødder og bær.

Af dyr holdt man især kvæg, svin, får og geder; det er ikke så forskelligt som hvad vi er vant til fra jernaldermad og vikingemad. Høns havde dog ikke i Danmark i bronzealderen – de kom til Nordeuropa sammen med romerne i løbet af jernalderen (efter år 0), sammen med tamme gæs og ænder. Man kunne altså  ikke tilberede mad med høns/kylling eller hønseæg. Vilde fugle har der selvfølgelig altid været, men før de tamme racer kom til, har æg sandsynligvis været en ‘sæsonvare’, som var tilgængelige når de vilde fugle lagde æg. Man gik selvfølgelig stadig på jagt, så der var en mangfoldighed af dyr i naturen man kunne spise; vilde fugle, fisk og andet vildt fra skov, hav og sø.

Grød a-la bronzealder

Herhjemme bestemte jeg mig for at gøre et forsøg udi grød fra bronzealderen. Idéen er baseret på den grove grød, hvor du tilsætter de korn, du nu lige har liggende. Bronzealdergrød er dog ikke bare lige ud af landevejen – for ligesom andre forhistoriske perioder, er bronzealderen også inddelt og alle kornsorterne “ankom” jo ikke samtidig.

dav

Tre slags flager – havregryn øverst, nederst spelt- samt bygflager.

Derfor blev det altså en grød inspireret af yngre bronzealder, for omkring 3000 år siden – så kunne jeg nemlig også komme havre i den gode grød. Ingredienserne blev således:

2 dl speltflager
2 dl bygflager
1 dl havregryn
½ liter mælk
½ liter vand

Kom alle slags gryn i en gryde (eller krukke) sammen med vandet og kog det op under omrøring. Grøden skal koge i ca. 10 minutter, hvis du bruger flager og gryn fremfor knækkede kerner (hvilket måske er mere autentisk, men det tager længere tid). Da grøden havde en passende konsistens, smagte jeg til med lidt salt og serverede grøden. Her i familien får man lov at komme det på sin grød, som man syntes smager bedst til. Min grød fik derfor – som man kan se på første billede her på siden – en smørklat, lidt friske æblestykker og honning. Det var en virkelig lækker grød. Konsistensen og smagen var cremet og blød og selv datteren spiste to portioner.

Velbekomme!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s