Spiseligt forår

Endelig er foråret virkelig kommet til vores lille hjørne af Høje Taastrup og datteren mente igår at det var en god dag at samle brændenælder – og andet godt, som vi kunne bruge til aftensmaden. Det gjorde vi så.

Jeg har før skrevet lidt om indsamling af mad i naturen – for det må jo, om noget, være noget af det tætteste vi kan komme på vores ældste forfædres madvaner. Længe før der var landsbyer og landbrug, samlede man meget (hvis ikke det meste) af maden som planter og urter i naturen og vi har trods alt kun dyrket vores korn og grønt de sidste cirka 6000 år på vores breddegrader – siden bondestenalderen, forståes. Selv da og langt op i tid, har indsamlet mad stadig bogstavelig talt været hverdagskost. At indsamle urter forbinder os på en måde med vores forfædre og skaber en nærhed til naturen, som indkøbte varer fra et supermarked har svært ved at leve op til.

Dagens indsamling var lidt af ‘de nemme’ urter – i hvert fald for vores vedkommende. Det blev til blandet andet brændenældeskud og lidt lancet-vejbred, som blev finthakket og tilsat aftensmaden. Det passede perfekt, da vi skulle have rester af kødsauce og en sådan ret tager jo ikke skade af en genopfriskning med lidt nyplukkede, hakkede urter.

Jeg fandt i øvrigt også en anden plante i vores nærhed i dag – eller, det gjorde min lille hjælper. Datteren havde nemlig plukket en fin buket blomster (en spiselig buket, i øvrigt, faktisk) og i den var nogle fine, små, hvide blomster. Jeg satte mig for at finde ud af, hvad det var og til min store glæde tilhørte planten karsefamilien – det lod til, at hun havde fundet roset-springklap, som også er spiselig. Smagen er mild karsesmag, ikke helt så kraftig som den karse man ofte dyrker lige op til påske, men stadig ganske udemærket og brugbar. Så ved vi dét. Dejligt at ‘opdage’ endnu en spiselig urt lige i nærheden.

Den spiselige buket blomster indeholder i øvrigt også mælkebøtte, rød tvetand og ærenpris – og raps, som også findes i en version man kan bruge i salater, men det er dog ikke den raps vi bedst kender fra markerne om foråret og sommeren. Er det ikke smart, at vi stadig i dag kan finde og anvende spiselige planter, som gror lige udenfor døren – så kan man sende en tanke til sine forfædre, som gjorde nøjagtig det samme.