Hvad med bondestenaldermaden?

Sikke et ord! Bondestenaldermad. Når vi snakker om stenaldermad, tænker vi som oftest på jægerstenalderen. Det var jo dengang, man gik på jagt og samlede maden. Men hvad med bondestenalderen? Det er en vigtig periode på mange punkter, nok især fordi vi bliver mere bofaste bønder. Dermed ændredes madvanerne også markant.

IMG_20190717_175829
Bondestenaldergrød – af emmer og byg og med lækre toppings.

Da jeg startede denne blog, var stenalderkost-bølgen på noget af sit højeste. Min tanken var derfor at jeg ville formidle viden om, hvad forhistorisk mad og stenaldermad egentlig var. Jeg har også skrevet om stenaldermad her på bloggen – den ægte vare, vel at mærke. Men stenalderen er jo faktisk et vidt begreb og vores forfædres levevis har i høj grad haft indflydelse på deres madvaner. Stenalderen er groft set inddelt i 3 perioder. Der er den ældste og tidlige stenalder, hvor vi ikke engang har fund af husgeråd. Så er der den mellemste stenalder, hvor man har fundet ud af at fremstille og anvende lerkrukker til madlavningen, men stadig lever som nomader. Og endelig har vi jo den yngre stenalder, bondestenalderen, hvor agerbruget vinder frem og menneskene bliver mere eller mindre bofaste, fordi der nu er marker og dyr der skal passes. 

Tidlige kornsorter og indsamling

Fra fund og pollenanalyser især ved vi, at der i bondestenalderen på vores breddegrader findes byg og hvede – men det er tidlige former for både byg og hvede vi snakker om her. Hvedesorterne hed emmer, enkorn og dværghvede – og så er der nøgen byg. Husdyrene var kvæg, svin, får og geder. Samtidig gik man stadig på jagt og fiske og man indsamlede også planter og andet godt i naturen.  

Hvis man vil lave bondestenaldermad, kan man ikke bage et rugbrød. Vi kan ikke engang lave havregrød. Kyllingesuppe går heller ikke. Men med jagt, fiskeri og indsamling er der stadig mange muligheder, hvad angår råvarer. Man har dog måske ikke gjort det i så høj grad som før. Det har nok været meget behageligt at have maden til at gro og gå på markerne, fremfor at skulle indsamle det hele. På den anden side har der nok ikke været helt nok korn fra markerne, i hvert fald i starten af perioden. Man har ikke kunnet leve udelukkende af dette. Dyrene gav dog både kød og mælk – og dét med mælk må have åbnet en ny og spændende verden hvad angår maden. Mælk er jo næringsrigt og kan anvendes til uendelig mange forskellige ting. Faste læsere af bloggen her vil vide, at jeg elsker at arbejde med mælkeprodukter.

IMG_20190717_175845Der er altså faktisk et væld af muligheder, når det kommer til bondestenaldermad. Vi kan både benytte os af de råvarer man havde i forbindelse med landbruget, samtidig med at der kan anvendes indsamlet grønt og alle slags vildt, fra fisk til landdyr og fugle. I første omgang har jeg gjort et forsøg med at lave en bondestenaldergrød – det føles vel lidt som, at springe over, hvor gærdet er lavest (grød er jo nemt), men det bliver det ikke mindre spændende af. Takket være den lokale helsekost fik jeg skaffet emmer-flager, så vi kunne få emmer-grød til aftensmad. Jeg kom også en anelse byg i og tillod mig at smage grøden til med salt. Emmergrød er en anelse sødlig i forhold til for eksempel byg og spelt – og det blev også dejlig cremet i konsistensen. Herren i huset sammenlignede smagen med noget henad æblegrød. Når selv datteren derefter beder om en portion mere og også vil have det til morgenmad – så kan jeg jo nærmest ikke bede om mere, vel? Hvad ville du tilberede, hvis du skulle opfinde et bondestenaldermåltid?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s