For nyligt anskaffede jeg mig en kogebog, jeg burde have købt for længe siden: bogen om Middelaldermad, af Bi Skaarup. Det er en skøn bog med mange fantastiske opskrifter. Jeg er naturligvis også fan af bogens velskrevne lange indledning, med information om middelalderens spisevaner og andet godt.
Den første opskrift, der skulle laves fra bogen, var en dessert. Middelalderdesserten ‘afdryppet tykmælk med bær’ er nemlig fantastisk og jeg kan varmt anbefale den. Og den er også spændende for en oste-elsker som mig, for egentlig er afdryppet tykmælk jo endnu en slags ost. Ifølge bogen kaldes det ‘syltemælk’. I gammel tid har man lavet det ved først at lade mælken syrne og blive til for eksempel tykmælk. Derefter placeres tykmælken i et tyndt klæde – jeg anvendte et osteklæde – gerne over en sigte og en skål derunder, til at opsamle vallen, hvor man lader det dryppe af i mindst 4 timer. Man får nu en tyk masse, som kan røres op med fløde og krydderier efter behag.
I første omgang lavede jeg, som nævnt, dessert ud af syltemælken. Den blev iblandet godt med fløde og hjemmelavet rosensukker. I bogen anvendes ganske vist sukker og rosenvand, men jeg har for tiden hjemmelavet rosensukker i køkkenet – så kunne jeg jo ligeså godt gøre brug af det. Retten blev serveret med en frisklavet syltetøj af råsyltede hindbær og blåbær. Og jeg fik atter engang bekræftet, at det uden tvivl er den lækreste dessert a-la middelalder, som jeg kender til. Sød, let parfumeret og perfekt til en varm sommerdag. Eller til hvis man har lyst til en cremet, lækker og anderledes dessert.
Der måtte dog gøres et forsøg mere med syltemælken. I indledningen til opskriften beskrives det nemlig, at syltemælken også kunne bruges som tilbehør til aftensmaden, hvis der blev tilsat salt og krydderier. Dét måtte prøves. En ny omgang tykmælk blev afdryppet og udover salt, tilsatte jeg lidt allehånde, muskatnød og safran. Denne udgave af syltemælk var meget anderledes end desserten. For sig selv syntes jeg slet ikke den smagte særlig interessant. Men det var jo heller ikke dét, der var meningen. Serveret sammen med en lækker jernalderinspireret gryderet (man kunne fx. anvende denne opskrift), så var den helt perfekt. Næste gang vil jeg forsøge kun med saffran og jeg tænker også at saffran og sukker kunne være en interessant dessert. Måske med syltede havtornbær til?
Forhistorisk Mad 