Det er efterhånden lidt tid siden, at det atter var sæson for agern. Jeg samler dem, for jeg kan godt lide at lave agernmel. Det tager lidt tid og tålmodighed at lave agernmel – men det er også hyggeligt og tilmed spændende at arbejde med agernmelet. Siden sidste efterår har jeg funderet over, hvad jeg skulle lave med mit agernmel næste gang. Naturligvis bliver det til datternes årlige kop agern-kakao og derudover et forsøg på at lave pandekager med agernmel denne gang.
Til nye læsere skal det måske lige nævnes, at jeg har lavet agernmel nogle gange før. Man har spist agern i forhistorien og i Danmark kan man spore denne spise helt tilbage til stenalderen. Det er noget jeg blandt andet har beskrevet før, i Agern som menneskeføde. Det første år lavede jeg de almindelige jernalderkiks, blot tilsat agernmel og sidste år brugte jeg emmer-, hvede- og agernmel til kiksene. De smager såmænd udemærket, især de første jeg lavede. Måske bliver det også til lidt jernalderkiks denne gang, men jeg skal også prøve noget nyt.
Men først… processen
Efter at have fyldt min lille sankekurv med agern, skulle de hjem og ligge til de var brune og tørre – for sådan plejer jeg at gøre det. Før agern kan laves til agernmel og spises, skal garvesyren nemlig lige fjernes først. De blev klargjort efter alle kunstens regler, næsten på den måde jeg altid gør det. Jeg tørrer mine agern, rister dem på panden, afskaller dem, hakker dem og så skal de igennem den sidste del af processen, hvor man ved hjælp af vand fjerner den bitre garvesyre. Jeg ved ikke om fremgangsmåden har nogen indflydelse på det færdige resultat, men jeg bestemte mig for at prøve noget nyt i år. Hvis man søger på internettet finder man nemlig mange forskellige metoder til at fjerne garvesyren. Som regel hælder jeg kogende vand over en hel del gange og lader de hakkede agern trække lidt hver gang, før det hældes fra. I år prøvede jeg metoden med at koge de hakkede agern i flere hold vand – resultatet skulle blive det samme.
Efter kogningen skal agernene tørres igen og tilsidst rister jeg dem kortvarigt på panden og finmaler dem til mel. Jeg bruger som regel min kaffekværn til formålet, da det er en del hurtigere end at bruge for eksempel en morter. Det kunne dog være interessant at se hvor fint en skubbekværn kan male agern til mel, men det må blive en anden god gang. Endelig, efter meget arbejde og mange processer, står man med en portion færdig agernmel.
Agernpandekagerne
I år er noget af mit agernmel altså blevet til agernpandekager – og de er ganske lækre, skal jeg hilse at sige, også fra datteren, som hellere end gerne prøvesmager pandekager. Her følger derfor min fremgangsmåde for at lave agernpandekager.
½ dl. agernmel
1 dl. hvedemel
1 tsk. muscovadosukker
1 tsk. honning
1½ dl. mælk
2 æg
lidt salt
Smør til stegning
De to slags mel, honning, salt og sukker piskes sammen med mælken. Æg blev tilsat og pisket godt igennem og så var pandekagedejen klar til brug. Pandekagerne blev stegt med lidt smør på panden. Sukkeret kan erstattes med hvidt sukker eller rørsukker – eller måske bare lidt mere honning, hvis opskriften skal tilpasses oldtidens madvaner på vore breddegrader. Herunder er lidt lækre billeder fra pandekagebagningen.
Konsistensen af agernpandekagen er på en måde blødere og mere ‘saftig’ end almindelige pandekager og smagen let nøddeagtig. Næste gang overvejer jeg at lave dem med halvt af hver slags mel, da jeg godt syntes de kunne smage endnu mere af agern. Datteren spiste sine pandekager med smør og sukker, som hun foretrækker. Jeg kom honning på mine – og jeg tror ikke det er sidste gang, at vi laver agernpandekager.
Forhistorisk Mad 