Solhvervsfest i stenalderen

Atter oprandt vintersolhvervet. Sidste år, ved denne tid, skrev jeg lidt om vikingernes julemad – eller i hvert fald lidt tanker om, hvad man sandsynligvis har spist ved jól i vikingetiden. I år har jeg set nærmere på bondestenalderen, på den tid på året, hvor dagene er korte og nætterne lange. Ved blandt andet Stonehenge i Storbritannien er der gjort nogle spændende fund, som antyder, at man udover at fokusere på solen ved vintersolhverv, også holdt fester med god mad og drikke. Der er nemlig gjort arkæologiske fund af måltidsrester ved Stonehenge.

Solnedgang ved Stonehenge 20/12 2020 – som jeg oplevede det fra min computer, da jeg fulgte med i en livestream af begivenheden via Facebook. Magisk at se, sammen med 14.000 andre fra hele verden.

Solhvervsfestligheder ved Stonehenge

Ved Stonehenge har man gjort fund af både dyreknogler og keramik, som kan fortælle noget om, hvad man spiste ved festlighederne. Dyreknoglerne stammer især fra grise og kvæg. Ved at undersøge knoglerne kan arkæologerne finde ud af, hvor gamle dyrene var, da de blev slagtet – hvilket igen kan fortælle noget om hvornår på året, det er sket. I nutiden slagter vi året rundt, men i stenalderen har det sandsynligvis været anderledes og især, når der skulle holdes fest. Meget tyder nemlig på, at mange af grisene er slagtet om vinteren, da de var omkring 9 måneder gamle. Det passer udemærket med, at de blev født om foråret og slagtet i december måned i forbindelse med vintersolhvervet. Analyser af knoglerne viser også, at dyrene ikke blev opdrættet på stedet. Derimod blev de sandsynligvis bragt dertil, netop med det formål at slagte dem til festlighederne.

Jeg elsker en god stuvning med flæsk og kål. Måske har man lavet noget lignende til solhverv ved Stonehenge?

Udover dyreknoglerne er der, som nævnt, også gjort fund af keramik. Disse fund stammer blandt andet fra Durrington Walls, hvor man har fundet spor efter en mindre, midlertidig landsby – ikke langt fra Stonehenge. Potteskårene herfra kan fortælle noget om madvanerne. Man kan nemlig analysere potteskårene og hvis man er heldig, finder man rester af fedt og andet godt i analyserne – og det gjorde man i dette tilfælde. Analyserne viste blandt andet, at kød er blevet kogt i krukkerne. Der er dog også fundet spor af mælkefedt, hvilket antyder, at man også har produceret smør eller ost i krukkerne. Smør og ost, som måske også skulle indtages til solhvervsfesten.

Drikkevarer

Skands Bryggeri har genskabt en række øl baseret på arkæologiske fund. Her er det Egtvedpigens Bryg. Jeg kan også varmt anbefale deres jernalderøl – Juellingekvindens Bryg.

Alkoholiske drikke er noget, de fleste forbinder med festligheder, både sommer og vinter. I stenalderen er det dog småt med mulighederne for at producere sådanne drikke, i hvert fald heroppe nordpå, hvor vi mest har haft sure frugter og bær på daværende tidspunkt. Alkohol kræver sukker at fremstille og det har man primært fået ved hjælp af honning eller korn. Honning kan brygges til mjød og ved at malte korn, kan man skabe sukkerstoffer til at producere øl med. Ved for eksempel Stonehenge har flere fund af korn og rester af korn antydet, at man måske har brygget øl til de store festligheder. Det er muligt, at manhar krydret med smag af bær eller blomster. Det kender vi fra for eksempel Egtvedpigens drik var det – den indeholdt blandt andet mose-pors, tytte og/eller tranebær, hvedemalt og honning. Egtvedpigen stammer ganske vist fra bronzealderen; men i fortiden har man næppe skelnet mellem perioder, som vi gør i dag.

Solhvervsmonumenter i Danmark

I Danmark har man med stor sandsynlighed også fejret solhvervet midt på vinteren – vi har ganske vist ingen fund, som helt ligner Stonehenge. Der findes dog rester monumenter, hvor der er tegn på, at man i bondestenalderen har fejret solen og slagtet dyr og holdt fester – ligesom ved Stonehenge. På for eksempel Bornholm er der fundet flere anlæg, hvor der også er gode fund af både svine- og okseknogler og spændende solsten. Andre steder i landet er der monumenter af sten, som helt klart har noget med solhvervet at gøre. I Himmerland, ikke langt fra den lille landsby Komdrup, ligger to stenrækker, som er orienteret efter sommer- og vintersolhverv. De ligger tæt ved et vandløb, ligesom Stonehenge også gør – det har sådanne monumenter det ofte med at gøre. Stenrækkerne jeg her omtaler, er dog sandsynligvis opført i jernalderen og ikke i stenalderen.

Solopgangen som jeg så den til vintersolhverv i 2019 – fra vikingebroen i Albertslund.

Det tyder dog blot på, at man til alle tider har fejret lysets tilbagevenden efter årets korteste dag både i udlandet og også her i landet. Ligesom vi gør det i dag. Og i det hele taget lader det til, at gode drikke og rigelige mængder af fedtholdig mad har været det populære omkring vintersolhverv på årstiden. Ikke meget har ændret sig siden… eller hvad?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s