Året går efterhånden på hæld – hvilket ofte betyder lavsæson på museerne og højsæson for gryderetter. Og da lavsæsonen for mit vedkommende betyder flere fridage, har jeg endelig tid til gode, gammeldags gryderetter igen. Det var efterhånden alt for længe siden, vi sidst havde fået en god jernaldergryde, så den måtte på madplanen. Sådan en ret kan jo laves på mange måder og på bloggen her har jeg mange eksempler på, hvordan jeg laver jernaldergryde.
Jeg havde i denne omgang lyst til noget kylling og havde også nogle rester af diverse brugbare grøntsager. Det er jo bedre at få det brugt, end at smide det ud. Og mon ikke det måske var sådan jernalderkonen også gjorde, når hun lavede mad? Jeg har før beskrevet, at man sandsynligvis brugte, hvad man havde til rådighed. For eksempel også når der skulle laves grød. Men det fungerer jo på samme måde med gryderetter. Selv i dag kender de fleste det nok. Et godt eksempel er peberfrugten eller guleroden, som har ligget for længe i køleskabet. Den er måske ikke længere så fantastisk at spise i rå tilstand, fordi den er lidt halvgammel, men den kan sagtens kan bruges i en gryderet. Og før i tiden har man jo ikke engang haft køleskab, så der har det været ekstra vigtigt at få brugt alle råvarer, så det hårde slid med at dyrke dem eller samle dem, ikke er gået til spilde. Man har muligvis haft en kælder eller et køligt rum, hvor noget kunne opbevares, men der har nok også været et fokus på enten at anvende sine råvarer med det samme eller konservere dem på en eller anden måde, så de holdt længere.
Denne gang bestod min jernaldergryde altså lidt af noget jeg havde indkøbt til formålet og noget, jeg havde i køleskabet. De indkøbte råvarar var et par overlår fra en kylling, forårsløg og østershatte. Det, jeg havde i køleskabet var en halvgammel pastinak, en rest grønkål og en rest fløde. Dertil lidt perlebyg og tørret brændenælde og ramsløg, som jeg altid har på lager. Kyllingestykkerne blev først brunet i smør i gryden, hvorefter jeg tilsatte pastinak, forårsløg og østershatte. Da det var faldet lidt sammen, tilsatte jeg grønkål, krydderier, salt og vand, så det dækkede kyllingen. Herligheden fik lov at koge i 20 minutter, før jeg tilsatte perlebyg og fløde og lod det koge i yderligere en halv time. Nu kunne kyllingestykkerne samles op og pilles fri for kød, som kom tilbage i retten. Jeg smagte til med lidt mere salt og valgte at jævne retten, da den var meget suppeagtig. Sådan er det ofte, når jeg laver sådanne retter. Når jeg vil lave suppe, bliver den altid tyk og mere det jeg kalder stuvning. Og når jeg vil lave stuvning, så får jeg suppe.
Men denne omgang kyllingesuppestuvning blev altså ganske udemærket alligevel, måske en af de mest velllykkede udgaver. Jeg serverede retten med en klat creme fraiche, da jeg ikke lige havde fået lavet hjemmelavet kærnemælk- eller tykmælksost til og jeg syntes det passer godt med et syrligt indslag som tilbehør til retten.
Forhistorisk Mad 