Sommeren går på hæld – og det betyder, at naturen efterhånden bugner af sensommerens frugter og bær. Sådan har det selvfølgelig været i tusinder af år.
For mit vedkommende betyder det, at jeg har været en tur ovre på ‘min sti’ for at se, om æblerne snart var klar. Brombærrene er så småt klar og jeg fik da samlet en smule; iført handsker og lange bukser. Derudover var mirabellerne også modne og lækre. Om sidstnævnte kendes i Danmarks forhistorie ved jeg ikke og der er ikke meget at lære om mirabellens historie online. Ifølge Wikipedia kendes træet ikke længere i sin helt vilde form, men man mener den stammer fra Mellemøsten. Mon ikke mirabeller er kommet til Skandinavien i middelalderen, eventuelt sammen med de gode munke? Brombær, som jeg også fik nogle stykker af, kendes dog helt tilbage fra jægerstenalderens bopladser, så det er et bær vi har mæsket os i, i årtusinder.
Brombær – dengang og nu
I dag bruges brombær gerne til marmelade, tærter og andre desserter. Men hvad mon stenaldersamleren gjorde med sine brombær? Det er ikke til at give noget præcist svar på spørgsmålet, da vi jo ikke har nogle fund af retter, men blot fund af brombærkærner – gerne sammen med for eksempel hasselnødder. Blev de spist sammen som et mellemmåltid? Eller blev de mon gemt til senere sæsoner? Et meget sandsynligt svar er, at de blev spist som de er, rå og en smule sure og fyldt med gode vitaminer fra naturen. Eller også blev de tørret, så de kunne holde sig til vinteren, men mon ikke en god del af dem er blevet spist kort efter plukning?
Men hvad med tiden fra bondestenalderen og fremefter? I stedet for at være nomadefolk, blev “vi” bofaste. Det medførte blandt andet ændringer i madlavningen. Der var nu en god mulighed for at konservere mad på forskellige måder og for at opbevare dem, da man ikke konstant flyttede rundt. Det gav større muligheder for at udvikle nye retter og smage med de råvarer, man nu havde. Udover korndyrkelse og dyrehold, har man til stadighed indsamlet, hvad man kunne, fra naturen. Brombær og andre bær blev nok i stor stil spist rå, men mon ikke også man har kogt grød på de vilde bær eller brugt dem som smagsgiver i kornbaseret grød eller brød? Endelig kan selvfølelig også lave egentlige og enkle desserter.
Herunder kommer mit enkle forslag til, hvad en jernalderkone kan have gjort med sine brombær, måske til en festlig anledning. Retten er ikke baseret på nogle fund, men på hvad der er af råvarer og hvad jeg selv tror, en jernalderkone kan have fundet på. Retten kan dog passe ind i alle perioder bortset fra jægerstenalder, da man har brug for nem adgang til et dyr at malke, så man kan få fløde til flødeskum.
En jernalderdessert med brombær (2-3 personer)
150-200 g. brombær
3 spsk honning
Mynte
Fløde
Anvend flydende honning eller gør en fast honning flydende ved at lune den lidt. Skyl brombærrene og hak mynten så fint du kan. Bland først honning og mynte og rør derefter brombær i blandingen; gerne lidt hårdt, de må gerne gå lidt i stykker. Kom låg på og stil det hele køligt et par timer. Det gør ikke noget, hvis brombærrene er lidt sure, da honningen giver rigelig sødme. Pisk fløden til skum og smag evt. til med honning. Servér de lækre, råsyltede brombær med flødeskum.
Forhistorisk Mad 