Foråret er her – det ser jeg blandt andet i haven, hvor krokus, vintergækker, erantis, blå anemoner og nu også små påskeliljer blomstrer. Og pludselig er det igen tid at indsamle naturens gratis, velsmagende og sunde gaver i form af vilde urter og planter, som jeg bruger i madlavningen. De første brændenælder spirer allerede og jeg ved, at flere sanker nye skud af ramsløg. Sankning er virkelig forhistorisk mad, hvis man spørger mig – for det var jo sådan, det hele begyndte.
Måske vil nogle af mine læsere gerne selv igang med at sanke i naturen, men ved ikke helt hvordan man kommer i gang. Internettet bugner af information om emnet – og her kommer også min tilføjelse. Det er min erfaring, at sankere har visse fællestræk, men også egne vaner. Her kan I læse lidt om mine vaner og om, hvad jeg gør. Jeg er ikke på nogen måde uddannet i at samle urter – den viden jeg har, er samlet gennem mange års arbejde med indsamling af vilde urter.
Sanke-grej
Hvis man følger konti på fx. Instagram med sankere, ser man ofte de fineste kurve og andre sager, som medbringes, når man skal ud og sanke. Men mindre kan gøre det. Jeg har ofte en frysepose i lommen på min jakke, når jeg går tur, hvis jeg nu skulle finde noget at tage med hjem – for det er ikke altid jeg planlægger at sanke noget, men så sker det alligevel og så er posen rar at have. Hvis jeg har planlagt at sanke, medbringer jeg mere udstyr. Udstyret består gerne af både en pose og en lille kurv, som er nem at have med – eller en større kurv, hvis jeg skal sanke meget forskelligt eller er langt væk hjemmefra. Et par handsker – jeg bruger som regel mine havehandsker – er også gode at have, især hvis man vil samle brændenælder. En lille saks eller en kniv kan også være et godt værktøj. Og derudover naturligvis blot fodtøj og tøj, som passer til vejret og årstiden. Jeg foretrækker at have lukkede sko på og lange bukser når jeg planlægger at samle ind i naturen, især hvis jeg ved, at jeg skal igennem krat eller højt græs.
Fire nemme urter, som man også anvendte i oldtiden
Brændenælden kender de fleste – og det er hér, at handskerne er gode at have med, så man ikke brænder sig. Der findes dog også døvnælder, som har de samme egenskaber som brændenælde – udover, at man ikke brænder sig på dem. Døvnælden har hvide blomster og brændenælden har lillarøde blomster, når de blomstrer. Ved brændenælder plukker jeg som regel de øverste skud. Jeg griber om dem oppefra og ned om den 2. eller 3. krans af blade og knækker af. Brændenælde kan bruges til urtesalt, supper eller stuvninger – for eksempel denne jernaldergryde. i Det er også populært at lave pesto af brændenælder. Senere på sæsonen kan man samle brændenældefrø og bruge dem i for eksempel knækbrød eller til andet bagværk. Frøene syntes jeg har en nøddeagtig smag.
Vejbred findes, som navnet siger, ofte på bredden af vejen – med andre ord, se efter den på græsmarker, langs kanten af en trampesti. Både Grauballemanden og Tollundmanden fik vejbred i deres sidste måltid. Jeg samler to slags: den glatte vejbred, som har mørkegrønne, glatte og ofte brede blade og også lancet-vejbred, hvis blade ofte er lysere i farven, aflange (lancet-formede) og let behårede. Bladene bruger jeg i urtesalt og i stuvning og suppe. Fra de afblomstrede knopper kan man give sig i kast med arbejdet med at samle frø, som for eksempel kan bruges i knækbrød. Jeg bruger mest lancet-vejbred, men man kan også sagtens anvende den glatte. Vejbred har flere gode egenskaber, for eksempel kan saften bruges til at lindre et myggestik eller hvis man har brændt sig på en brændenælde.
Den næste plante jeg vil slå et slag for, er løgkarse, som vi har spist siden stenalderen. Den har en mild smag af løg eller hvidløg, mildere end ramsløg, men er til gengæld betydelig nemmere at finde syntes jeg. Løgkarse gror nemlig hvor det passer den – både i skoven, men også i krat og i skyggen under buske i bynære områder. Når løgkarse blomstrer, har den fine hvide blomster. Af løgkarsen kan man bruge bladene (og blomster) i urtesalt eller til supper, stuvninger og salater. Eller hak den og brug den i dressing/dip eller bland den i frikadellefarsen. Der er et væld af muligheder. Senere på sæsonen, når den for længst er afblomstret, kan man samle frøene fra indtørrede, aflange ‘bælge’. Frøene har en karseagtig smag der prikker på tungen. Jeg knuser frøene og bruger dem i gryderetter og urtesalte. Man kan også bruge frøene til at lave en hjemmelavet sennep. Hvis du er usikker på, om du har fundet løgkarse, så tag en lille smule af et blad og smag på det. Smagen er, som nævnt, mild løg/hvidløg.
En sidste nem plante i denne omgang er den velkendte, smukke mælkebøtte, som jeg har skrevet et helt indlæg om her. Her kan man bruge flere dele af planten. Man kan plukke mælkebøtteblade, som kan bruges i for eksempel salater. De bedste mælkebøtteblade samler man om foråret og gerne når de er friske om morgenen eller efter regnvejr. Gå efter lysegrønne og glatte mælkebøtteblade. Mørkegrønne og store mælkebøtteblade er gerne mere bitre. Hvis du skal lave snaps, kan jeg anbefale at plukke mælkebøtteblomster (kun hovederne). Sørg for ikke at få noget af det grønne med. Man kan også bruge mælkebøtteknopperne, før de er sprunget ud, og riste dem i smør på en pande. Rødderne kan tørres, ristes og bruges som kaffeerstatning.
Disse fire urter, tror jeg de fleste kan finde og de er ganske anvendelige til mange forskellige ting i køkkenet. Det er bare om at komme igang, for nu bliver det lunere i vejret og naturen får for alvor fart på. Hvis du stadig er lidt usikker på sankning og indsamling af urter, er der et væld af gode sanketure i sommerhalvåret, som man kan melde sig til. Man kan også hente appen Vild Mad, som jeg syntes er rigtig anvendelig. Uanset hvad – god sankning!
Forhistorisk Mad 